Almen sergent Hæren 1

Kaptajn til undervisning i faget militære operationer på delings- og underafdelingsniveau


Kaptajn til undervisning i faget militære operationer på delings- og underafdelingsniveau

Center for Landmilitære Operationer på Hærens Officersskole skal bruge en kaptajn, der vil undervise i faget militære operationer på delings- og underafdelingsniveau.
Ønsker du at præge kommende officersgenerationer og være i tæt kontakt med vores fremtidige ledere?

Er du en officer, som trives i en travl og dynamisk hverdag, hvor omdrejningspunktet er uddannelse, udvikling og militære operationer?
Så skal du søge stillingen som taktiklærer i officersgrunduddannelseselementet ved Center for Landmilitære Operationer.
Om os
Taktikafdelingen og CLO blev 1. januar 2016 slået sammen under Center for Landmilitære Operationer (CLO) og udgør det landmilitære element under Institut for Militære Operationer. Center for Landmilitære Operationer består af 28 officerer, der arbejder i fire elementer, der dækker fra delings- til korpsniveauet. Arbejdet i CLO er præget af en vekselvirkning mellem studie- og udvikling (doktrinudvikling), formidling (undervisning) og professionsfastholdelse (designering ved hærens operative enheder).

Center for Landmilitære Operationer er placeret på hhv. Hærens Officersskole og Svanemøllens Kaserne og er ansvarlig for uddannelsen i faget militære operationer på Officersgrunduddannelsen (OGU), videreuddannelseskurser (VUK) på bataljons- og brigadeniveau og operations- og føringsuddannelsen (OFU).

Officersgrunduddannelseselementet er placeret på Hærens Officersskole på Frederiksberg og består af én major og syv kaptajner, der primært beskæftiger sig med den taktiske uddannelse på delings- og underafdelingsniveau. Vi kan dermed tilbyde dig en fleksibel arbejdsplads, hvor du kan være med til at sætte et markant aftryk på en officersgrunduddannelse i løbende udvikling – og samtidigt skabe balance mellem privatliv og arbejde i Københavnsområdet.

Vores fokus i elementet er på læring, faglighed, analytisk tænkning samt personlig udvikling og holdningsprægning af de kommende hærofficerer.
Om stillingen
Du kommer til at stå for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af taktikundervisningen på Officersgrunduddannelsen. Herudover skal du støtte kadetternes personlige og faglige udvikling. Du kommer til at være i tæt kontakt med kadetterne og derigennem vejlede dine kommende officerskollegaer.

Når du møder, bliver du en af primærunderviserne på hold ANK, der består af 105 kadetter fordelt på fem klasser, herunder gennemføre klasseundervisning og taktiske udrykninger. Du vil desuden, i kortere perioder, yde støtte i forbindelse med den nye løjtnantsuddannelse, der skal gennemføres i Slagelse med start i marts 2019.

Du skal endvidere bidrage til opfattende justering af officersgrunduddannelsen, hvor uddannelsen i fremtiden i højere grad skal fokuseres imod underafdelingsniveauet. Herunder skal du være med til at sikre en rød tråd igennem hele officersuddannelsen, gående fra officersbasisuddannelsen, hen over løjtnantsuddannelsen, til officersgrunduddannelsen.
Om dig
Du er erfaren officer med erfaring fra det operative miljø i kamptropperne. Du er enten udnævnt kaptajn gerne med erfaring som underafdelingschef i en kampunderafdeling eller premierløjtnant med minimum VUK/BTN afklaret til udnævnelse, med delingsførererfaring og med en grad af erfaring fra underafdelingsniveauet. Alternativ kaptajn i kampstøttestropperne med en fortid i kamptropperne på minimum delingsniveau.

Du er analytisk stærk og interesserer dig for taktik og doktrin. Du kan lide at formidle og har gode pædagogiske evner, og du er god til at indgå i samarbejder.

Idet vi i stadig stigende grad anvender simulation (Steel Beasts), BMS og HRNC2IS i undervisningen, vil det være en fordel, men ikke et krav, at du har et kendskab til disse systemer.

Da officersgrunduddannelsen er en niveau 6 uddannelse, og uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, hvor der skal bruges vejledere, imødeses ansøgere med en civil/relevant niveau 7 uddannelse. Dette er dog ikke et krav.

Vi lægger stor vægt på dine menneskelige egenskaber og ser gerne, at du er rummelig, åben og pragmatisk anlagt. Du kan både arbejde selvstændigt og indgå i teams. Du er både kritisk tænkende og nytænkende. Du har pionerånd og mod på at afprøve anderledes muligheder og metoder – særligt i relation til den nye officersuddannelse. Idet du står i forreste række foran vores kommende officerskollegaer, skal du være en rollemodel og være med til at vise vejen frem.

Der vil være mulighed for at gennemføre MMS/OFU, mens du sidder i stillingen, og CLO er et godt afsæt for en videre karriere i et operativt spor.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncer er du omfattet af nogle særlige vilkår. DU skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landet grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevuerderinger erklæres for fuldt egnet til undsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder af taktik/ officersgrunduddannelseselementet, major Rune Friis på telefon 20 93 44 73.
Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR konsulenten ved Forsvarsministeiets Personalestyrelse, afdelingsleder Malene Nørgaard Abel på telefon 72 81 91 42.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOP skal du informere om det.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2019. Ansøgningsfrist er søndag den 20. januar 2019. Samtaler forventes gennemført i uge 4/2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdspalds, og vi vil gerne afspejlde det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uasnet personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskelligehed styrker opgaveløsningen igennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet er dansk forsvars værnsfælles center for militære studier. Vores aktiviteter består af uddannelse, forskning, rådgivning og formidling inden for militære kerneområder. Ydelserne er overvejende for forsvarets egne myndigheder og ansatte, men der udbydes også enkelte kurser til civile uden for forsvaret. Gennem forskningsbaseret uddannelse i militære studier bidrager Forsvarsakademiet til, at forsvarets chefer kan kæmpe og vinde morgendagens konflikter.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Frederiksberg Slot

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

20.01.2019

Indrykningsdato

21.12.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent