Elektriker/Maskinfaglært marinekonstabel til Søværnets minerydningsenhed.


Elektriker/Maskinfaglært til Søværnets minerydningsenhed.

Er du konstabel med en el- eller maskinteknisk baggrund og har lyst til et attraktivt job på en imødekommende arbejdsplads, hvor der også er plads til familie - så er jobbet som elektriker/maskingast ved MCM DNK noget for dig.

Om os
MCM DNK (Mine Counter Measures Danmark) er Søværnets minerydningsenhed, der er hjemhørende i Frederikshavn.

MCM DNK’s primære opgave er at sikre adgangen gennem stræder og til havne i tilfælde af en minetrussel både nationalt og internationalt.

Sekundært fjernes gammelt ammunition og miner primært fra de to verdenskrige – et arbejde der foregår kontinuerligt i både danske og udenlandske farvande. Divisionen assisterer også andre myndigheder med at lokalisere objekter på havbunden f.eks. vrag, fly mv.

MCM DNK består af 32 mand og er et modulært koncept, der er under forsat udvikling. Konceptet baserer sig på fjernstyrede droner/skibe og avancerede undervandsrobotter og sonarer samt container-baserede moduler placeret på militære støtteenheder i operationsområdet.

MCM DNK tilstræber at være en arbejdsplads, som giver mulighed for et meningsfyldt og udfordrende job, og som levner plads til familieliv og uddannelse.

Om stillingen
Som maskingast tager du del i den daglige drift af divisionens udstyr og vedligehold af skibene.

Jobbet vil være fordelt på både daglig tjeneste i havn, vagttjeneste og sejlads med MCM DNKs skibe.

I basehavn vil du sammen med dine kolleger stå for det tekniske vedligehold af skibene og herudover deltage i vagttørnen som vagthavende maskingast.
Under sejlads skal du deltage i den tekniske drift af skibet men også tage del i selve minerydningsoperationen. Du vil tage del i en specialtjeneste, der er unik for denne del af SVN.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig
Du er udlært med svendebrev.

Vi forventer, at du er selvstændig, energisk og engageret. Du vil have indflydelse på, hvorledes dine opgaver løses, og også i mange tilfælde få mulighed for at udføre opgaverne på egen hånd.

Vi forventer at du er en holdspiller, der levere solide resultater, og tilbyder i høj grad frihed under ansvar og fleksibilitet i tjenesten.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn (Flådestation)

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Teknikofficer MCM Danmark KL Ole Peter Nielsen, mail mcm-tko@mil.dk eller på telefon 30 16 95 12.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 8. februar 2019 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2019.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. ESKADRE

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.

2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

08.02.2019

Indrykningsdato

18.12.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent