Leder af økonomielementet ved Fighter Wing


Leder af økonomielementet ved Fighter Wing

Har du lyst til at arbejde med økonomistyring og ledelse i Forsvaret? Har du en civil økonomifaglig baggrund, alternativt en militærfaglig baggrund som officer med stærke styringsmæssige kompetencer? Har du mod på at tage del i opgaven vedrørende anskaffelse af Forsvarets nye kampfly, så kan det være dig, vi søger som vores kommende leder af Økonomielementet ved Fighter Wing i Flyvevåbnet.
Vi tilbyder gode karriere og kompetenceudviklingsmuligheder i en stor organisation med ”højt til loftet”.
Om os
Økonomifunktionen i Forsvarsministeriet er koncernfælles og er organisatorisk samlet under Forsvarsministeriet. Økonomidivisionen ved Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) er organiseret som en partnerenhed under Forsvarsministeriet, hvor vi har ansvaret for økonomistyringen for hele Forsvarskommandoens myndighedsområde.
Du vil derfor blive ansat i Forsvarsministeriets departement, men med arbejdsplads på Flyvestation Skrydstrup.

Økonomistøtteafdeling 3 under Økonomidivisionen ved VFK yder støtte til Flyvevåbnets myndigheder samt Flyverkommandoen. Derudover varetager afdelingen økonomistøtte for Forsvarsakademiet og Operationsstaben, herunder økonomien vedrørende internationale operationer.
Økonomistøtteafdeling 3 har flere økonomielementer, heriblandt økonomielementet, der støtter Fighter Wing, som er placeret i Skrydstrup sammen med myndigheden.

Fighter Wing Skrydstrup er hjemsted for den danske kampflykapacitet. Fokus ved myndigheden er at gennemføre kampfly operationer nationalt og internationalt med højt beredskab. Medarbejderne ved Fighter Wing Skrydstrup er meget dedikerede og målrettede mod de høje operative krav.
Om stillingen
Som leder af økonomielementet kommer du til at være det naturlige omdrejningspunkt i forhold til økonomistyringen ved Fighter Wing. Organisatorisk og ledelsesmæssigt referer du til chefen for Økonomistøtteafdeling 3 i Økonomdivisionen, men i det daglige arbejde, indgår dit økonomielement i Fighter Wings organisation. I tæt samarbejde med chefer og ledere har du en afgørende rolle i forbindelse med koordination og planlægning af økonomien for alle Fighter Wings opgaver og aktiviteter.

Du vil i stillingen komme til at arbejde med anskaffelse af Forsvarets nye kampfly, som vil have hjemsted på Flyvestation Skrydstrup.

Du er chefens nærmeste rådgiver og sparringspartner inden for økonomi og er således medvirkende til, at chefer og ledere får mest mulig operativ effekt af deres tildelte midler.

Du er ansvarlig for budgettering, controlling og opfølgning på ressourceforbrug, under hensyntagen til overholdelse af gældende bestemmelser og direktiver. Derudover er du ansvarlig for gennemførsel af løbende revurdering og tilpasning af budgetter, samt forberedelse af den månedlige ledelsesinformation. Yderligere opgaver og ansvarsområder i stillingen fastlægges i samarbejde med chefen for økonomistøtteafdeling 3.

Økonomielementet ved Fighter Wing består af 3 medarbejdere. Lederstillingen er nyoprettet og skal ses i sammenhæng med den voksende opgaveportefølje afstedkommet af kampfly anskaffelsen. Opgaverne er mangeartede, og du vil have stor mulighed for at påvirke opgaver og stillingsindhold i samarbejde med din chef og partnere.

Du vil få gode muligheder for at kompetenceudvikle dig fagligt inden for økonomistyring. Samtidigt vil stillingen give dig mulighed for at udvikle dig personligt i samarbejdet med chefer og ledere på alle niveauer. Vi påskønner en kultur, hvor udvikling og udfordringer er en del af hverdagen. Til gengæld står vi klar til at støtte og rådgive dig i forbindelse med din opgaveløsning.

For den rette kandidat er der gode karriereudviklingsmuligheder ved Økonomidivisionen.
Om dig
Vi forventer, at du har en økonomifaglig baggrund, eksempelvis som revisor, HD i regnskab, økonomifaglig uddannelse på kandidatniveau eller lignende. Alternativt er du officer og har gennemført videreuddannelsestrin I for militære ledere eller tilsvarende.
Derudover forventer vi, at du har en vis portion erfaring at trække på.

Du har lyst til at lede processer og være den primære ansvarlige for økonomistøtten til Fighter Wing. I forhold til at være en god økonomipartner for den operative del af Forsvaret, skal du tillige være udadvendt og kundeorienteret. Ved Økonomidivisionen arbejder vi udviklingsorienteret med Business Controlling.

Du har et godt kendskab til relevante IT systemer, herunder Excel eller lignende. Du er tillige hurtig til og motiveret for at lære nye systemer.

Du interesserer dig for økonomistyring og har flair og lyst til at rådgive og støtte chefer og ledere i forbindelse med deres disponering af økonomi.

Fælles for opgaverne er, at de kræver overblik og omstillingsparathed. Du skal være god til at samarbejde og skabe relationer på alle niveauer, både internt i økonomielementet og økonomistøttetafdelingen, men også med Økonomidivisionen og styrelserne under Forsvarsministeriet.

Du er klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation, og kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser. Du har evnen til selvledelse, og du kan motivere dig selv og bidrage til at sætte mål og standarder for dit arbejde. Du nyder at medvirke til at sætte rammerne for din funktion.

Vi forventer, at du har en positiv tilgang til dagligdagen, og at du udfører dit arbejde med stort initiativ og virkelyst i forhold til at fastholde terminer og mål i dit arbejde.
Dine personlige kompetencer vil blive vægtet højt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund og vil ske i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for enten akademikere i staten (AC) eller for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Har du en militær baggrund vil stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.
Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold. Såfremt du er udpeget til INTOPS bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Økonomistøtteafdeling 3, oberstløjtnant Morten Mærkedahl på tlf. 25 70 52 80.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nezi Olgun ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 57 92.

Ansøgningsfristen er den 1. januar 2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgning”.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skrydstrup

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

01.01.2019

Indrykningsdato

06.12.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent