Hæren 06

Militær IT-faglærer til Føringsstøtteregimentet


Militær IT-faglærer til Føringsstøtteregimentet

Brænder du for undervisning og samspillet mellem underviser og elev? Er du innovativ når du planlægger dine læringsaktiviteter og har du lyst til at arbejde i en enhed hvor fagligheden er meget høj? Så skal du søge vores ledige seniorsergent stilling som kursusleder og underviser i IT ved Føringsstøtteregimentets IT uddannelseselement.
Om os
IT uddannelseselementet er en del af Føringsstøtteregimentets uddannelsessektion.
Vi uddanner og efteruddanner soldater inden for IT området. Elementet består af en leder, en seniorsergent, to oversergenter og to civile faglærer. Vi virker som undervisere, kursusledere og sagsbehandlere inden for IT uddannelse på IT supporter området.
IT uddannelseselementet er placeret på Ryes kaserne i Fredericia og på Høveltegård i Nordsjælland.

Elementet varetager kurser og uddannelse, samt sagsbehandling indenfor IT uddannelses- og IT sikkerhedsuddannelse.
Elementet er blandt andet ansvarlig for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel og kontrol af Værnsfælles IT Grunduddannelse, hovedforløb 1 på IT Supporter uddannelsen samt IT sikkerhedskurser.
Ydermere støtter vi med sagsbehandling af IT supporter kursister som skal gennemføre eksterne IT kurser ved Tekniske skoler. Føringsstøtteregimentet har en samarbejdsaftale med Erhvervsuddannelsescenter (EUC) Syd i Sønderborg omkring IT kurser.
Om stillingen
Stillingens fagområde er infrastruktur og IT sikkerhed på netværk.

Som kursusleder og underviser på IT operativsystem området skal du:

- Varetage planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af tildelte IT kursers gennemførelse og struktur, inden for operativsystem området.
- Udarbejde uddannelsesdokumentation, herunder uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner m.m.
- Udarbejde, udvikle og revidere uddannelsesmaterialer til brug for egen gennemførelse af undervisning samt kursusmateriale til udlevering til kursister, herunder støtte de andre i gruppen og elementet.
- Varetage samarbejde med kursusadministration i forhold til respektive kurser.
- Føre tilsyn med, vejlede og rådgive kursisterne, og evt. underlagte instruktører, der underviser på dine kurser.
- En væsentlig og primær del af dine opgaver er at undervise. Undervisningen kan være via VTC/JABBER, egentlig klasseundervisning eller gennem fjernundervisning på fels.dk som du selv har udarbejdet.
- Du skal holde dig opdateret og opkvalificeret indenfor dit faglige område, primært operativsystem området samt på det pædagogiske område, herunder E-læring.
- Du skal være motiveret for brug og udvikling af E-læringsundervisningsmateriel inden for egne kursusområder og støtte kollegaerne på deres kursusområder.
- Du deltager i nedsatte arbejdsgrupper efter aftale og direktiv fra nærmeste leder.

Du skal forvente nogen indenlands rejse aktivitet, idet der vil være undervisning på kurser og deltagelse i arbejdsgrupper som foregår uden for Høveltegård. Det vil primært være kurser på Ryes Kaserne i Fredericia.
En væsentlig del af elementets mødeaktivitet og samarbejde foregår via JABBER/VTC m.m.
Om dig
Du er uddannet datateknikker eller lignende med infrastruktur som speciale. Af relevante Cisco uddannelser har du som minimum CCNA Routing and Switching og CCNP Routing and Switching. Har du ikke disse, er du indstillet på at erhverve dem.
Du har stor passion for dit fagområde og udpræget pædagogisk blik for at koble teorien med praktisk arbejde.

Du er som person tillidsvækkende med et optimistisk livssyn, der kan lide at arbejde med unge mennesker. Du er en selvstarter og klar på at arbejde i mindre teams i tæt samarbejde med dine kolleger og din leder. Som udpræget teamplayer bidrager du aktivt til at elementet er velfungerende, arbejder målrettet, effektivt og altid leverer til tiden.
Du bidrager desuden væsentligt til elementets fælles arbejdsprocesser på IT fagområderne ligesom du leverer til elementets og teamets fælles trivsel.

Samtidig er du motiveret og brænder for rollen som underviser, hvor du altid holder højt fagligt og didaktisk niveau. Du har erfaring med rollen som kursusleder, holdfører eller lignende, hvor det er ønskeligt du har erfaring med udvikling og tilpasning af både eksisterende og ny kurser og uddannelser.

Vi ser gerne, at du interesserer dig for operativsystem som fagområde og IT sikkerhed som fagområde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Høveltegård i Nordsjælland.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent; Morten Holmgaard på telefon; 20 19 73 92.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 17. december 2018. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarest.

OBS: Ved ansøgning bedes du vedlægge dokumentation for uddannelsesniveau, eksamensbeviser, svendebrev, evt. certificeringerne og lignende.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Fredericia, Haderslev, Karup og Høvelte.
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters- og communication Information System kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.
Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Høveltegård

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

17.12.2018

Indrykningsdato

04.12.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent