håndværker

Typeansvarlig for Forsvarets T-17 træningsfly


Typeansvarlig for Forsvarets T-17 træningsfly

Er fly din store interesse, kan du bevare overblikket over komplekse udfordringer, og trives du med at have ansvar? Så skal du læse videre.
Om os
I Kapacitetsansvarlig Luft, ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse(FMI), er vi blandt andet ansvarlige for Forsvarets fly. Vi varetager det overordnede driftsansvar for flyene, herunder anskaffer, vedligeholder og bortskaffer materiel.

I forretningsområde FLY er vi ca. 35 kolleger, som har det overordnede ansvar for at drive og udvikle Forsvarets fastvingede fly. Vi samarbejder i et internationalt miljø med brugerne, flyproducenterne, industrien og andre nationer for at opnå de bedst mulige betingelser for driften af den enkelte flytype.

Som den øverste tekniske myndighed i Forsvaret har vi systemansvaret for flytyperne og har således ansvaret for vedligeholdelseskonceptet samt medvirker ved udarbejdelsen af strategien for videreudvikling af flytypen.

Hos kapacitetscenter Transport- og Inspektionsfly er vi et team på 12 medarbejdere, der primært arbejder med udvikling, drift og vedligeholdelse af Flyvevåbnets 4 C-130J, 4 CL-604 og 27 T-17. Vi er en bredt sammensat sektion og består af specialister, herunder ingeniører og militære medarbejdere.
Om stillingen
Vi kan tilbyde dig et spændende, udfordrende og højt fagligt arbejdsmiljø og nogle kolleger, som værdsætter godt humør og faglig sparring.

Som vores nye kollega bliver dine opgaver kort fortalt:
- At have den samlende og koordinerende funktion for sektionens behandling af sager vedrørende T-17. (Typeansvarlig)
- At være sektionens tovholder på projekter vedrørende T-17.
- At tilsikre at den tekniske dokumentation til T-17 er up to date.
- At udføre teknisk og administrativ sagsbehandling af logistiske og materieltekniske problemstillinger på et højt fagligt niveau.
- At planlægge og afholde T-17 Typemøder.
- At varetage ad hoc opgaver indenfor kapacitetscentrets område efter chefens anvisninger.

Du vil selvfølgelig blive tilbudt evt. efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Stillingen varetages fra FMI´s domicil i Ballerup, og der vil være 20-25 rejsedage om året. Primært til Karup, hvor hovedparten af T-17 flåden er stationeret, men også i forbindelse med besøg hos inden- og udenlandske samarbejdspartnere.

I denne stilling er der mulighed for at sætte sit præg på Flyvevåbnets ældste aktive flytype.
Om dig
Du er overværkmester eller uddannet ingeniør, eller du kan dokumentere lignende uddannelse. Du har erfaring med arbejde på fly eller fra luftfartsindustrien. Fly er én af dine store interesser og din forståelse af et flys systemer, vedligeholdelse og dokumentation er i top.

Hvis du har erfaring med brug af SAP/R3, er det en fordel. Herudover har du generelt flair for IT herunder Windows Office pakken.

Det er afgørende, at du tager ansvar for dit arbejde, er initiativrig og har gode analytiske evner. I en travl hverdag kan du bevare overblikket og arbejde struktureret med komplekse problemstillinger.

Du er god til at kommunikere, og du evner at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på dansk og engelsk samt begå dig på de nordiske sprog. Du er en proaktiv, positiv og ikke mindst engageret medspiller, som med fleksibilitet og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel som med andre.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Søren M. Albrechtsen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på telefon 72 81 51 32.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 6. januar 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

06.01.2019

Indrykningsdato

04.12.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent