Hæren 06

Operativ (seniorsergent) GIS-serveradministrator til Ingeniørregimentet


Operativ (seniorsergent) GIS-serveradministrator til Ingeniørregimentet

Er du til IT system administration i et geospatial miljø. Har du lyst til, som en del af et team at rådgive omkring geospatiale produkter som kan understøtte det operative miljø/situation.
Finder du dig godt tilpas i et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone blandt dedikerede medarbejdere? Er du god til at samarbejde men kan samtidig arbejde selvstændigt. Har du lyst til at uddanne andre inden for dit fagområde?
Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, har vi jobbet til dig. S7 Hærens Geospatiale Kompetencecenter (GEOCEN) i Skive søger GIS Serveradministrator til vores Geospatial Support Team.
Om os
GEOCEN udgør Hærens spydspids og er kompetencecenter inden for det geospatiale område ved Ingeniørregimentet.
GEOCEN består af 15 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde. Hovedopgaverne er doktrin/policy, organisationsudvikling, softwarekendskab, kort- og dataproduktion, datamanagement samt GIS-uddannelser og kurser.

Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og GEOCEN støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centrets sætter derfor en stor ære i at personel er veluddannet og værdsættes.
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.
Vi arbejder primært på Windows og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.
Om stillingen
Stillingen er til besættelse snarest muligt og kan søges af seniorsergenter eller alternativt, erfarne oversergenter som i givet fald vil blive ansat på en uddannelsesaftale.
Stillingen er GIS- og IT-administrator fokuseret og indgår primært som en del af et Geospatial Support Team (GST) til Brigaden.

Som en del af et effektivt team og i rollen som GIS Specialist/GIS Serveradministrator, har du sammen med dine kollegaer i teamet ansvaret for implementering samt drift og vedligeholdelse af den geospatiale digitale infrastruktur til støtte for Hærens GIS-bærende platforme.
Dine arbejdsopgaver vil bredt være indenfor:

• Udarbejde GIS-produkter og publicere disse til WEB.
• Bidrage til administration af de operative GIS-servere.
• Bidrager til datamanagement for Hærens GEO-data.
• Bidrage til undervisning inden for det geospatiale område.
• Bidrager til udarbejdelse af e-learning materiale inden for det geospatiale område.
• Bidrage ved konfiguration af nye GIS servere og opdatere nuværende.
• Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af drifts- og systemdokumentation ved GEODEL.
• Oprettelse og administration af brugere i ArcGIS Portal.
• Indgå i projektarbejde i både større og mindre projekter.
• Indgår operativt i et Geospatial Support Team(GST).


Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Om dig
Du har gerne en geospatial baggrund og IT-flair. Du brænder for det lidt nørdede og trives med de daglige teknikaliteter og udfordringer, der opstår i løbet af dagen.

Derudover lægger vi vægt på, at du er en tålmodig person, at du er en selvstændig og handlekraftig person med gode samarbejdsevner, og forstår at bevare overblikket og træffe beslutninger i et til tider hektisk miljø.

Du har vilje til at lære det operative geospatiale miljø og arbejdsgange at kende, og du er i stand til at holde mange bolde i luften også når det går hurtigt.

Du behersker engelsk i såvel tale som skrift.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en ufaglært seniorsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om en fast stilling med tjeneste ved Ingeniørregimentet på Skive kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major; Jens Henrik Svenningsen på telefon: 72 82 56 21
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Samtaler forventes gennemført kort tid efter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

20.12.2018

Indrykningsdato

03.12.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent