Kaptajn til anskaffelse, idriftsættelse og drift af Forsvarets containere


Kaptajn til anskaffelse, idriftsættelse og drift af Forsvarets containere

Du er kaptajn med mod, lyst og evner til at sikre en løbende udvikling af design, udbud, implementering og drift af Forsvarets containere. Du trives med at arbejde med både uhåndgribelige udbudsprocesser og praktiske udfordringer. Du er klar til at lede og støtte specialister i deres arbejde, selvom du ikke har en dybere indsigt i deres fagspeciale. Du bliver udfordret og ikke skræmt af at have mange bolde i luften samtidig i en omskiftelig hverdag.

Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse, så er dette job i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) måske noget for dig.
Om os
Projektkontor CONRAM har ansvaret for at beskrive, udbyde, indkøbe og idriftsætte ca. 500 til 700 containere fordelt på både komplicerede funktionscontainere med bl.a. indbrudssikring og CBRN-beskyttelse, samt ganske simple transportcontainere.
Fælles for alle containertyper er, at de skal leveres i løbet af 2018 til 2022 og korrekt overdragelse til brugerne er en høj prioritet.

Kapacitetscenter Lejr- og sanitetsmateriel, som projekt CONRAM er tilknyttet, har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser og modifikationsopgaver inden for lejr- og sanitetsmaterielområdet, ligesom vi efterfølgende er systemansvarlig for drift af materielsystemerne, herunder også materielsikkerhed og lagerstyring.
Om stillingen
Kapacitetscenter Lejr- og sanitetsmateriel søger en sagsbehandler til en stilling i projektkontor CONRAM, hvor der vil være fokus på idriftsættelse og organisatorisk implementering af Forsvarets nyanskaffede containere.

Du bliver en del af et projektteam, der har udvikling, anskaffelse og idriftsættelse af containere som fællesnævner. Du vil fungere som projektlederens nærmeste sparringspartner og vil fungere som dennes stedfortræder og repræsentere projektets interesser i en række møder og fora.

Du vil blive dybt involveret i hele anskaffelsesprocessen, og du vil i høj grad selv overtage ansvaret, når de indgåede kontrakter skal udmønte sig i fysiske anskaffelser. Arbejdet indebærer involvering i udbudsfasen og designfasen af nye containertyper over leverandørbesøg i forbindelse med manualudarbejdelse og fabrikskurser, samt koordination af overdragelsesforretningen til brugerne.

Dine primære opgaver bliver følgende:

• Assistere projektlederen med ledelsen af projektet, herunder både udbud, design og leveringsfaserne.
• Koordination og planlægning af projektmedlemmernes arbejdsopgaver, med særlig vægt på den del af projektet, der omhandler modtagelser fra leverandørerne, udarbejdelse af teknisk dokumentation, idriftsættelse og udlevering til Værnsfælles Forsvarskommando.
• Organisatorisk implementering af containerne, som projektet involverer, herunder:

- Uddannelsesansvarlig på containersystemerne, på sigt også internt i sektionen og eksternt i strukturen.
- Implementere planlagt vedligehold på Forsvarets containere.
- Løbende kontakt med kunder og leverandører.

• Forestå controlling og opfølgning på driften af eksisterende materielsystemer.
• Deltage i udarbejdelse af containerrelateret forvaltningsgrundlag.
• Ad hoc opgaver i forbindelse med introduktion, drift og vedligeholdelse af containere.

Du får en stor kontaktflade både internt i Forsvaret og til en række civile leverandører og vil blandt andet skulle samarbejde med andre tekniske specialister, operative enheder, indkøbere, handelsjurister, administrativt personel, samt brugerne fra den operative struktur, som en naturlig del af din opgaveløsning.

Der er jævnligt rejseaktivitet forbundet ved stillingen. Der vil både være tale om indenlands rejser til Forsvarets øvrige etablissementer og udlandsrejser i forbindelse med leverandørbesøg.

Stillingen giver mulighed for en stor grad af fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden, dog under hensyntagen til større aktiviteter og faste møder.

Du vil gennemgå et FMI-introduktionsforløb, der umiddelbart sætter dig i stand til at bestride en stilling i FMI stab. Den faglige ekspertise skal du selv have erhvervet og vil i stillingen udvikle den videre.
Om dig
Du har en baggrund som kaptajn med en logistisk baggrund, hvor du har opnået stor erfaring og viden indenfor forsynings-, reparations- og vedligeholdelsestjeneste.

Du har bredt kendskab til Forsvarets organisation og opgaveløsning, samt en evne og vilje til at arbejde bredt på tværs af hele Forsvaret og samarbejde med øvrige myndigheder.

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale såvel på dansk som på engelsk.

Engelsk på niveau 3-3-3-3

Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 (materiel og vedligeholdelse) vil være en stor fordel. Praktisk erfaring med projektarbejde og ledelse med PRINCE2 som projektmetode er ligeledes en fordel.

Du er i stand til både at arbejde struktureret og god til at prioritere mellem de daglige opgaver, ligesom du kan indgå i et effektivt teamwork med andre, samt kan vejlede og sparre med sektionens øvrige medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Hanne Gehlert, chef for Lejr- og sanitetsmaterielsektionen telefon 72 81 49 31.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Martin Fyrstenberg, på telefon 32 66 59 00.

Ansøgningsfristen er den 2. januar 2019, og vi forventer at gennemføre samtaler i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis der ikke er mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med ved en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

02.01.2019

Indrykningsdato

16.11.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent