Søværnet 04

Staff Assistant Operations and Intelligence ved Søværnets Taktiske


Staff Assistant Operations and Intelligence ved Søværnets Taktiske

Kan du holde på en hemmelighed? Kan du tænke dig en stilling i det operative, sømilitære miljø, med regelmæssig sejlads og en stor grad af medindflydelse og frihed under ansvar? Så er muligheden nu til stede i form af den nyoprettede stilling som operations- og efterretningsbefalingsmand, Staff Assistant Operations and Intelligence (SA OPINTEL) ved det nyoprettede Søværnets Efterretningselement (SEE).
Om os
SEE er en del af Operationssektionen (i daglig tale N3) i den kommende Søværnskommando (SVK).
SVK N3, der frem til ultimo 2018 fortsat hedder Søværnets Taktiske Stab, har bl.a. ansvaret for den taktiske træning af Søværnets enheder. Endvidere kan SVK N3, eller dele heraf udsendes enten som enkeltmand eller som operativ føringsenhed – endda med meget kort varsel. Den faste stab har op til ca. 120 sejldage om året, og er ellers hjemmehørende på Flådestation Korsør.

Der er travlt ved SVK N3. Sagerne er tit nye og forskellige, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne. Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er gode til at hjælpe hinanden, når der er behov.

Vi er en socialt anlagt myndighed, og vi påskønner nye medarbejdere, der kan bidrage til at fastholde og udvikle såvel det faglige som det sociale liv. Vi tilstræber at have en fleksibilitet for så vidt angår møde- og arbejdstider under skyldig hensyntagen til opgaveløsningen.

Du kan se frem til en stilling, hvor der lægges vægt på initiativ, professionalisme, teamwork og medindflydelse.
Om stillingen
Opgaverne i stillingen omfatter bl.a.:

Taktisk efterretningsarbejde i tæt samarbejde med resten af sektionen.
Udarbejdelse og vedligehold af Order of Battle.
Indgå i tørnen som Battle Watch Assistant under sejlads, herunder vartning af MCCIS m.v.
Regnskab med kortmateriel i N3 samt deltagelse i planlægning af øvelser og operationer.
Evalueringsvirksomhed.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Du vil få udleveret FAP og mobiltelefon, hvilket blandt andet åbner mulighed for at arbejde fra hjemmet, når tjenesten tillader det.

Om dig
Du er oversergent og gerne med sømilitær baggrund. Det er dog ikke et krav, da SVK N3 vil sikre en passende sidemandsoplæring og omsskoling til et sømilitært miljø. Ligeledes er kendskab til efterretningsarbejde en fordel, men på ingen måde et krav, du vil blive klædt på til opgaven.

Du arbejder selvstændigt, og har samtidigt gode samarbejdsevner. Du arbejder struktureret, med blik for at overholde terminer, samtidig med at du er i stand til at tænke utraditionelt for at nå målet. Du skal have gode analytiske evner og kunne formidle tilfredsstillende på skrift og i tale på både dansk og engelsk.

Du har flair for computersystemer, og kan sætte dig ind i nyt stof på kort tid.

Stillingen indebærer udsendelser til internationale operationer og styrker samt øvelser med et relativt kort varsel. Du skal derfor være i besiddelse af blåt bevis allerede ved ansættelse i stillingen, ligesom du skal være parat til udsendelse efter tiltrædelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for efterretningssektionen, orlogskaptajn Søren Spodsberg, på tlf. 30 35 41 75 eller via mail sts-bcintel@mil.dk. Alternativt OK Jan Niegsch, SAKBE, telefon 72 85 63 31 eller CSG John Rasmussen, SAKBE, telefon 72 85 63 31.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 23. november 2018 og samtaler forventes afholdt ved Søværnets Taktiske Stab i uge 49 og 50, 2018.
Stillingen er til besættelse 7. januar 2019
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Søværnskommandoen (SVK)
Søværnskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og er placeret på Flyvestation Karup. En afdeling af Søværnskommandoen er placeret på Flådestation Korsør. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter. Søværnskommandoen er også ansvarlig for den nødvendige maritime nationale styrkeindsættelse op igennem kriseniveauerne fra fred over krise til krig, hvor chefen for Søværnskommandoen skal kunne fungere i rollen som national Maritime Component Commander. Søværnskommandoen gennemfører, kontrollerer og evaluerer virksomheden i Søværnet. Endelig er Søværnskommandoen ansvarlig for at opretholde værnsfaglighed og identitet.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

23.11.2018

Indrykningsdato

06.11.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent