Civil karriere 2

Mekaniker til Panserværksted på Antvorskov Kaserne.


Mekaniker til Panserværksted på Antvorskov Kaserne.

Til vores Panserværksted på Antvorskov kaserne søger Forsvarets Hovedværksteder en medarbejder, der er uddannet med svendebrev inden for mekanikerfagene.

Har du interesse og kendskab til at skrue på store køretøjer, og er du kvalitetsbevist og engageret? – Så har vi måske jobbet til dig.
Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau. Myndigheden er organiseret under Værnsfælles Forsvarskommando i tre produktionsområder med et antal underlagte specialværksteder samt en stab.

Panserværksted Antvorskov hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der har specialværksteder fordelt på Sjælland og i det sydlige Jylland.

Panserværksted Antvorskov består af rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparation, analysereparationer og opgraderinger af Forsvarets militariserede køretøjer. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE 4, PMV G3 og G4, IKK, MAN SX/HX, blokvogne og påhængsvogne.
Om stillingen
Som medarbejder vil du få en travl hverdag. Dine primære opgaver vil være vedligeholdelse og reparation af PIRANHA, EAGLE 4, PMV G3 og G4 samt diverse forefaldende opgaver.
Om dig
Du er uddannet med svendebrev som f.eks. lastvognsmekaniker eller automekaniker.

Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual.

Da arbejdsopgaverne indebærer prøvekørsel, er kørekort kategori B og C et ubetinget krav, derudover vil truckcertifikat være en fordel, men ikke et krav.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for Dansk Metal og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør 24.914,41 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Søren M. Olsen på tlf.: 72 82 27 01 eller Assisterende Værkstedsleder Kim Hansen på tlf.: 72 82 27 02.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på tlf.: 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er 20. november 2018, og samtaler afholdes løbende. Ansættelse pr. 1. januar 2019 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO
Værnsfælles Forsvarskommando ligger blandt andet i København og Karup og er en styrelse under Forsvarsministeriet. Værnsfælles Forsvarskommando er Danmarks overordnede militære kommandomyndighed for Forsvarets operative kapaciteter. Forsvarschefen er chef for Værnsfælles Forsvarskommando og har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Antvorskov Kaserne

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.11.2018

Indrykningsdato

06.11.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent