Søværnet 04

Faglærer helikopteroperationer ved Søværnets Skole (genopslag)


Faglærer helikopteroperationer ved Søværnets Skole (genopslag)

Er du mellemleder med erfaring indenfor helikopteroperationer og/eller helikopterhåndtering fra én af Søværnets helikopterbærende enheder? Så har du her alle tiders mulighed for et udviklende job, hvor du får lov at gennemføre og udvikle uddannelser indenfor helikopteroperationer og helikopterhåndtering med Søværnets nye helikoptere - SEAHAWK.

Om os
Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC) er et maritimt videns- og kompetencecenter med fokus på undervisning, træning og udvikling af doktriner inden for alle aspekter af maritim krigsførelse. Faggruppe helikopteroperationer indgår i TAC uddannelsessektion og beskæftiger sig med helikopteroperationer, herunder udvikling indenfor fagområdet samt implementering af SEAHAWK. Faggruppen er lige nu i gang med at overtage og udvikle samtlige uddannelser indenfor helikopterhåndtering, herunder finde balancen i udvikling og brug af ”netbaseret” undervisning.

Faggruppen består af en kaptajnløjtnant, en seniorsergent og dig.
Vi lægger stor vægt på initiativ, udvikling, professionalisme, trivsel og frihed under ansvar.
I faggruppen prioriteres kompetenceudvikling meget højt, og man kan i stor grad selv være med til at planlægge sin videre karriere.

TAC er geografisk beliggende i Frederikshavn – men der vil, efter nærmere aftale, være mulighed for at arbejde på FAB i perioder med lav uddannelsesaktivitet ved TAC.
Om stillingen
Som faglærer og sagsbehandler i faggruppe helikopteroperationer, er dine primære undervisningsområder inden for helikopteroperationer samt helikopterhåndtering, herunder gennemførelse og videreudvikling af følgende uddannelser:

Helicopter Controller Officer (HCO) grade C og grade D kursus.
Flight Deck Director (FDD) kursus.
Flight Deck Officer (FDO) kursus.
Uddannelse af skibsledelser i gennemførelse af helikopteroperationer.
Uddannelse af vagtchefer i gennemførelse af helikopteroperationer.

Som sagsbehandler lægges der vægt på dine evner til at kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt.

Stillingen er med fast tjenestested i Frederikshavn, og tjenesten vil primært finde sted på TAC, men du skal påregne rejsedage, da nogle kurser kræver et udtjekningsforløb på en af Søværnets helikopterbærende enheder. Det er en oversergent stilling, men for os er det dine kvalifikationer (eller evnen til at erhverve dem) og din personlighed, der er i fokus. Derfor opfordres mellemledere på sergent niveau, med ønske om at blive oversergent til at søge stillingen.
Om dig
Du har sejladserfaring på helikopterbærende enhed, hvor du har fungeret i rollen som HCO eller FDD, og du har lyst til og mod på at påvirke udviklingen ift. helikopteroperationer og helikopterhåndtering i hele Søværnet!

Som person er du:
Selvstændig og initiativrig
Glad for at undervise og god til det (eller tror på, at du kan blive det)
Interesseret i mulighederne i IKT. (Vi skal have øget anvendelsen af IKT baseret fjernundervisning)
God til at få gennemført ting i praksis – gerne lidt utålmodig i den forbindelse
Interesseret i at være med til at udvikle faggruppens område.
Fleksibel i din indstilling til hverdagen
God til dansk og engelsk
Du har en godkendt og tastet Forsvarets Fysiske Basistest og sikkerhedsgodkendt NATO SECRET.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved CO1O fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Stillingen kan besættes af en medarbejder med en lavere grad med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale mhp. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajnløjtnant Peter Viuf Christiansen på tlf. 20 40 68 69 eller mail SSK-TACUD100@mil.dk eller seniorsergent Claus Conradsen på tlf. 72 85 53 43

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Rikke Thomsen på mail: FPS-BA-BS252@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 2. december 2018. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart efter fristens udløb, med henblik på besættelse af stillingen snarest muligt.

Du kan søge stillingen via link "Søg den ledige stilling". Du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgningen.

Hvis du er udpeget til INTOPS, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, indgår Søværnets Skole i et samarbejde med Frederikshavn Kommune. Samarbejdet omfatter bla. information om arbejdsmarkedet i kommunen, bistand med at finde job til ægtefælle, samt rådgivning om daginstitutioner, boligmarkedet, fritidsmuligheder etc.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

SSK TAC FLS FRH

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

02.12.2018

Indrykningsdato

02.11.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent