Civil karriere 2

Skibsmontør søges til Kanonværkstedet ved Forsvarets Hovedværksteder.


Skibsmontør søges til Kanonværkstedet ved Forsvarets Hovedværksteder.

Har du lyst til at arbejde på søværnets skibe og blive en del af et specialiseret og engageret team? Har du øje for kvalitet, og kan du tage udfordringer med et smil, skal du søge stillingen som skibsmontør / maskinarbejder i Kanonværkstedet ved Forsvarets Hovedværksteder i Frederikshavn.
Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret, landsdækkende virksomhed med godt 800 motiverede medarbejdere, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Kanonværkstedet har ansvaret for vedligeholdelse, reparation og installation af artilleri- og våbencontainersystemer på Forsvarets skibe i Danmark og i internationale missioner i dét omfang, det er nødvendigt. Værkstedet har tillige ansvaret for hydrauliske anlæg til skibe og landanlæg.

Vi er 39 medarbejdere og lærlinge med forskellige håndværksmæssige baggrunde. Vi tager os hovedsageligt af vedligeholdelsesarbejde i værkstedet og ombord på Søværnets skibe i et både dynamisk og tværfagligt miljø.
Om stillingen
Som skibsmontør vil du få en travl hverdag. Din primære opgave vil være arbejdet i Hydraulikværkstedet og ombord på søværnets skibe under overholdelse af de kvalitetskrav, der stilles.
Endvidere vil rejseaktivitet kunne forventes i forbindelse med opgaveløsningen.
Om dig
Du har svendebrev som skibsmontør, maskinarbejder eller tilsvarende håndværksmæssig uddannelse. Du har kørekort i kat. B, og det vil være ønskeligt, at du også har kørekort i kat. C.
Hvis du har kendskab til kran og skibshydraulik, vil det være en fordel men ikke et krav.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde. Efteruddannelse er en selvfølge for dig. Det er vigtigt for os, at du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).. Basislønnen er kr. 24.914,41 pr. måned. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvarsministeriets Koncern er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overværkmester Esben Jarl Nielsen på telefon 72 82 14 71. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er 30. november 2018, og vi forventer at afholde samtaler i uge 50. Ansættelse efter aftale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO
Værnsfælles Forsvarskommando ligger blandt andet i København og Karup og er en styrelse under Forsvarsministeriet. Værnsfælles Forsvarskommando er Danmarks overordnede militære kommandomyndighed for Forsvarets operative kapaciteter. Forsvarschefen er chef for Værnsfælles Forsvarskommando og har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

30.11.2018

Indrykningsdato

01.11.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent