Hæren 06

IT-Supporter


IT-Supporter til Trænregimentet

Vi har brug for DIG, såfremt du synes IT er det fedeste, brænder for at møde mennesker hver dag og har service som en naturlig del af dit DNA .
Om os

IT-sektionen hører under driftselementet og er omdrejningspunktet for alt IT-virksomhed ved Trænregimentet. Vi tager os af mange forskelligartede opgaver - lige fra almindelige dagligdagsopgaver som støtte til regimentets 2000 brugere til større og mere komplekse projekter.

Sektionen består af en daglig leder, samt et team af IT-supportere, samt IT-supporterlærlinge.

Vi har en fri og uformel omgangstone, hvor hver enkelt medarbejder arbejder selvstændigt, og med en høj grad af frihed indenfor eget ansvarsområde.
Om stillingen

Du indgår i teamet af IT supportere, der yder support til alle medarbejdere ved Trænregimentet, og din nærmeste dialog- og sparringspartner er din leder for IT–sektionen.

Dine tre væsentligste opgaver er:
- Brugeradministration på egen INET server og Forsvars specifikke netværk.
- Konfiguration og udlån af IT materiel.
- Administration af IP telefoni og mobiltelefoni.
Om dig

Ansættelsen er betinget af, at du er udnævnt til konstabel, og du har en faglig uddannelse som IT-supporter.

Du skal have kørekort til kategori B.

Det er ønskeligt at du har erfaring fra en tidligere funktion som udlært IT supporter.
Det er ligeledes ønskeligt, at du har et godt kendskab til Forsvarets organisation, og gerne med erfaring fra udsendelse i INTOPS.

Du har en professionel og ansvarsbevidst tilgang til jobbet, og du har en serviceorienteret tilgang til opgaver og ikke mindst til brugeren.

Du formår både at arbejde selvstændigt og samarbejde på alle niveauer, i en stilling med mange relationer til medarbejdere i hele Trænregimentets organisation.

Du er fleksibel, især i forhold til skiftende og uforudsete arbejdsopgaver, når situationen kræver det.

Du er, eller kan, sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt faglig uddannelse og svendebrev.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Aalborg.


KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos leder af IT sektionen, Oversergent Dan Hrab på telefon 72 83 60 54 eller mail TRR-LOG04@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs246@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 2. december 2018. Vi forventer at afholde samtaler snarest herefter. Ansættelse vil ske pr. 1. februar 2019, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.


Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Trænregimentet
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 2000 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

02.12.2018

Indrykningsdato

01.11.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent