Almen sergent Hæren 1

HR-officer ved Jydske Dragonregiment - GENOPSLAG


HR-officer ved Jydske Dragonregiment

Er du frisk på at være omdrejningspunktet og chef for HR-sektionen, så skal du læse videre.

Ser du dig selv i et spændende miljø med militære og civile kollegaer. Vil du være en del af en nystartet sektion, hvor du har indflydelse på at præge retningen indenfor personelforvaltning? Synes du det kunne være spændende at udvikle, guide og sætte kursen for dine officerskollegaer? Så har vi jobbet til dig.
Om os
Garnisonsstøtteenheden, som du bliver en del af, ledes af en major med 35 ansatte. Enheden er placeret direkte under Chefen for Jydske Dragonregiment og varetager blandt andet HR virksomheden, kontaktvirksomheden, pressetjenesten og beredskabstjenesten ved Jydske Dragonregiment.

Vi arbejder alle på at få skabt de bedste vilkår for uddannelsen af stående enheder og værnepligtige. Det er vores mission at fokusere alle processer og aktiviteter på, at støtte enhedernes uddannelse og indsættelse. Vi arbejder på gennem forudseenhed, rettidig omhu, servicemindedhed og en samarbejdsvillig indstilling, at støtte regimentschefen i gennemførelsen af de opgaver, regimentet er pålagt. Det gør vi blandt andet ved effektivt og fleksibelt at opbygge individuel kompetenceudvikling og internt samarbejde.

Vi har en god omgangstone og et godt socialt miljø. Vi lægger vægt på åbenhed, positive interne relationer, godt humør og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Om stillingen
Du vil sammen med en seniorsergent indgå i en sektion, hvor dit fokus er på officererne, og hvor din rådgivning og støtte får stor betydning for dine officerskolleger og cheferne. Du er leder af sektionen. Vi ser, at du med tiden opnår viden om de forskellige muligheder i Forsvaret og at du evner at se udviklingsmulighederne i den enkelte. Du vil blandt andet skulle:

- Vejlede regimentschefen og øvrige chefer vedr. anvendelse af JDR officerer og herunder udpege talenter
- Udarbejde og vedligeholde tjenesteplaner
- Sagsbehandle anvendelsen af officerer til INTOPS
- Udarbejde analyser omkring personelbehovet og herved tilsikre en tilfredsstillende bemanding af enhederne
- Bidrage til fastholdelse og rekruttering

Med andre ord bliver du omdrejningspunktet i forvaltningen af dine officerskollegaer.
Om dig
Du er en erfaren kaptajn eller MJ (M322).

Som person er du imødekommende, selvstændig, energisk og har masser af gåpåmod. Du kan samarbejde på tværs i en stor organisation. Du har udpræget helhedssyn og har blik for såvel regimentes som den enkelte officers rolle i hæren.

Du er velformulerede i skrift og tale, og sætter en ære i en positiv dialog. Du er præsentabel, serviceminded og et godt eksempel. Du er initiativrig og har gode samarbejdsevner.
Du kan arbejde med programmer fra Officepakken, SAP og besidder gode IT færdigheder.

Har du erfaringer indenfor HR området, eller har du været underafdelingschef, er det at foretrække, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for garnisonsstøtteelementet MJ Brian S. Villsen på telefon 72 82 45 20, eller via mail JDR-GSE01@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Alexander Pii på telefon +45 7281 9670.

Ansøgningsfrist er den 25. november 2018. Samtaler forventer vi at afholde i slutningen af uge 48 i 2018.

Stillingen er til besættelse fra 1. januar 2019.

Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe disse til en evt. samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er et moderne og traditionsrigt kamptropregiment som holder til på Dragonkasernen i Holstebro. På Dragonkasernen arbejder omkring 1200 medarbejdere. Regimentet består af en Garnisonsstøtteenhed, en stab fra 1. brigade, tre Bataljoner, en Svær Transportdeling og en Reparationsdeling af Trænregimentet, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret, et element fra Hærens Kamp og Ildstøttecenter og Forsvarets Sundhedstjeneste og et Driftsområde. Prinsens Musikkorps hører også til regimentet, men opholder sig til dagligt i Skive. Vi arbejder alle på, at uddanne og/eller få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Dragonkasernen

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

25.11.2018

Indrykningsdato

31.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent