Søværnet 04

Faglærte marinekonstabler søges til Våbenelementet i KORSØR (genopslag)


Faglærte marinekonstabler søges til Våbenelementet i OPLOG KORSØR (genopslag)

VÅBENELEMENTET KORSØR søger automatik/ elektromekanikere eller andre faglærte håndværkere med en efteruddannelse indenfor EL.

Besidder du en af disse uddannelser og har du lyst til at arbejde med våbensystemer og sensorsystemer, så kan vi tilbyde et spændende og udfordrede job
Om os
Våbenelementet består af 1 elementleder, der er seniorsergent samt 7 faglærte teknikere, på manuelt niveau.

Våbenelementet er en del af Elektronik- og Våbensektionen, som samlet består af tre elementer, der ledes af en Elektronik- og Våbenofficer. Våbenelementet ved OPLOG Korsør, er et element under ”Reparation og Vedligeholdelsesafdelingen ved Søværnets Operative Logistiske Støttecenter Korsør”, i daglig tale OPLOG Korsør.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder, som arbejdspladsen og organisation giver. Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø, gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone.
Om stillingen
Våbenelementet varetager reparation, vedligeholdelse, og fejlfinding af udstyr på alle Søværnets enheder, samt på Søværnets landinstitutioner. Opgave paletten spænder vidt, lige fra toppen af skibene til bunden af skibene. Primært beskæftiger vi os med reparation og vedligeholdelse af de sejlende enheders artilleri-, missil- sensor-; navigations og torpedosystemer, der udover beskæftiger vi os med ekkolod og metrologisystemer, mm. Det gælder både mekanisk og elektrisk.
Vi arbejder i et professionelt miljø, uanset om opgaven løses nationalt eller på missioner.
Der skal derfor påregnes rejsearbejde, i både Danmark og under mere sydlige himmelstrøg. Sejlende tjeneste, kan opstå hvis der opstår behov derfor.

Du skal også kunne indgå i stationsvagten ved OPLOG Korsør og skal derfor gennemgå og bestå en røgdykkeruddannelse.

Summa summarum, kan vi tilbyde dig et alsidigt job, hvor der aldrig er to dage der er ens.
Ligeledes får du mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Du tilbydes et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og de kompetencer, som du skal have i din stilling. I forbindelse med kurser, må du påregne med eventuel rejseaktivitet.
Om dig
Vi forventer, at du er udlært med svendebrev som automatikmekaniker/tekniker, elektromekaniker eller elektroniktekniker. At du kan arbejde selvstændigt, men samtidig også vil kunne indgå i et team, hvor du over tid skal være en af specialisterne i en organisation, hvor du skal kunne løse mange forskellige opgaver, og hvor kompetenceniveauet skal være højt.

Som automatikmekaniker/elektromekaniker skal du have en bred specialviden indenfor dit fagområde samt evne til hurtigt at sætte dig ind i komplekse våbensystemer, og du skal kunne løse tekniske problemer hurtigt, sikkert og professionelt. Du skal være omstillingsparat, energisk, effektiv, fleksibel og villig til at tage ansvar, tage de udfordringer, der vil være i våbenelementets fremtidige opgaver, hvor hverdagen til tider godt kan være hektisk. Du skal kunne indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser, og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.
Du skal kunne anvende PC.

Kvalifikationer
Krav:
Du har en uddannelse/svendebrev som automatikmekaniker, elektromekaniker eller tilsvarende.
Du har gennemgået eller er villig til at gennemgå Søværnets basisuddannelse
Du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIGT.
Du er erklæret egnet til internationale operationer.

Ønskeligt:
At du er uddannet/ har kendskab til Artillerisystemer
At du er uddannet/ har kendskab til Missilsystemer
At du er uddannet / har kendskab Ildledelsessystemer, herunder CEROS og APAR.
At du er uddannet/ har kendskab til Torpedosystemer.
At du er uddannet / har kendskab til ekkolod.
At du er uddannet / har kendskab til LOG systemer.
At du er uddannet / har kendskab til sonar.
At du har kendskab til metrologisystemer
Kørekort B.
At du har basiskendskab til DeMars.
At du har gjort sejlende tjeneste, som våbentekniker.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er dog betinget af godkendt faglig uddannelse og svendebrev.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Michael Ø. Jørgensen, Elementleder af Våbenelementet, mail: olsk-rvvbe01@mil.dk, telefon 72 85 64 60.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Dennis Hede ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs252@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2018 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2019 eller snarest herefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag, herunder svendebrev elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

30.11.2018

Indrykningsdato

11.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent