Civil karriere 3

Produktionsområde Aalborg søger kvalitetsbevidst specialarbejder


Produktionsområde Aalborg søger kvalitetsbevidst specialarbejder

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team?

Til vores Helikopterværksted i Aalborg søger Forsvarets Hovedværksteder en specialarbejder.
Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN orienteret landsdækkende virksomhed med ca. 800 motiverede medarbejdere, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Myndigheden er organiseret under Værnsfælles Forsvarskommando i tre produktionsområder med i alt 19 specialværksteder samt en stab.

Vi er et Produktionsområde ved Forsvarets Hovedværksteder i Aalborg, der i alt omfatter ca. 320 medarbejdere fordelt på 6 specialværksteder. Vores primære opgave er at vedligeholde og modificere Forsvarets F-16 kampfly, EH-101 og Seahawk helikoptere samt tilhørende mekaniske og elektroniske systemer.
Om stillingen
Den ledige stilling er placeret i Helikopterværkstedet, som hører under Driftssektionen ved Produktionsområde Aalborg. Værkstedet består p.t. af 63 medarbejdere og 5 lærlinge.

Som specialarbejder bliver dine primære opgaver at yde støtte til produktionsdokkene, herunder varetagelse af rengøringsopgaver samt transport af materialer. Derudover indgår du i et samarbejde med øvrige specialarbejdere på Helikopterværkstedet og øvrige værksteder på produktionsområdet.

I forbindelse med din ansættelse ved Produktionsområde Aalborg vil du modtage en flyteknisk uddannelse.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser kan forekomme.
Om dig
Du trives med mange forskelligartede opgaver og kan bevare overblikket, når det går stærkt. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, da der ikke altid er tid til en udførlig ”punkt for punkt” instruktion, men kun til at udstikke de store rammer for opgaverne. Selvom dine primære opgaver er på værkstedet, forventer vi, at du har et grundlæggende PC-kendskab.

Du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk, i skrift og tale. Du har kørekort til kategori B og gerne til kategori C samt gaffeltruckcertifikat.

Følgende personlige kompetencer vurderes afgørende for succes i stillingen:

• Kvalitetsorientering og professionalisme.
• Fleksibilitet og samarbejde.

Du får en travl hverdag med muligheder for sparring og udvikling i et nært samarbejde med dine erfarne kolleger. Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevante kurser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministreriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen udgør pr. måned 21.812,62 Kr. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Per J. Madsen på telefon nr. 25 55 28 69.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon nr. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober, og samtaler forventes afholdt i uge 43 2018. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO
Værnsfælles Forsvarskommando ligger blandt andet i København og Karup og er en styrelse under Forsvarsministeriet. Værnsfælles Forsvarskommando er Danmarks overordnede militære kommandomyndighed for Forsvarets operative kapaciteter. Forsvarschefen er chef for Værnsfælles Forsvarskommando og har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

21.10.2018

Indrykningsdato

05.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent