Flyvevåbnet 3

Udenlandsk stabskursus i Flyvevåbnet


Udenlandsk stabskursus i Flyvevåbnet

Flyverstaben udbyder én kursusplads ved Air Command and Staff College (ACSC). Skolen er beliggende på Maxwell Air Force base, Montgomery, Alabama, USA. ACSC er en del af US Air Force Air University.

Efter tilfredsstillende gennemførelse af kurset videreføres du i en stilling som major M331 indenfor Flyverstabens myndighedsområde.
Om os
Uddannelsen varer ca. 1 år og gennemføres på engelsk. Der opnås ved gennemførelse af uddannelsen en Master of Military Operational Art and Science, der ækvivalerer en Master i Militære Studier (MMS).
Om stillingen
Du vil i starten af uddannelsen skulle gennemgå et forkursus på ca. to måneder for internationale officerer, International Officers School (IOS) på ACSC. IOS forbereder de studerende til det amerikanske studiemiljø, samt etablering i lokalområdet. Herefter fortsættes på selve master studiet, der har en varighed af ca. 10 måneder. På masterkurset vil der være både obligatoriske fag, samt et antal valgfag. Der skal påregnes et højt arbejdspres på både forkursus og selve master kurset med henholdsvis forberedelse og opgaveskrivning.

Du kan læse mere om uddannelsen her: http://www.au.af.mil/au/acsc
Om dig
Du kan søge uddannelsen, hvis du er uddannet officer i flyvevåbnet og har gennemgået videreuddannelsestrin I/L (VUT I/L eller VUK).
Det er en fordel, hvis du har erfaring med studie- og udviklingsområdet, idet du - efter endt uddannelse - forventes at skulle omsætte erhvervet viden, færdigheder og holdninger til konkrete tiltag, der bidrager til opbygningen af operative kapaciteter.

Det er ønskeligt, at du har grundigt kendskab til operationer på taktisk, operativt og strategisk niveau, samt at du har forrettet tjeneste ved en højere stab (niveau I eller II). Det er ligeledes en fordel, hvis du har været udsendt i internationale operationer.

Du har særdeles gode analytiske evner, og du er i stand til at formulere dig præcist på engelsk. Du vil blive sprogtestet (SLP 3-3-3-3) forud for indtræden på kurset.

Optagelse er betinget af helbredsmæssig godkendelse i rammen af sundhedstriaden. Det er desuden en forudsætning, at du er sikkerhedsgodkendt til hemmeligt.
Ansættelsesvilkår
Udviklingsstillingen besættes efter protokollat af 19. maj 2014 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret indenfor hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Uddannelsen tilrettelægges som en udstationering efter udetillægsordningen, jf. FPTBST 566-2(A) (følg sti: HR > Medarbejder > Internationalt på HR-portalen). Der er mulighed for at medbringe familien til USA.

Under gennemgang af uddannelsen, tillægges du midlertidigt grad af major.

Under uddannelsen er du arbejdstidsneutral, hvilket indebærer, at der ikke kan optjenes merarbejde og arbejdstidsbestemte ydelser.

Vær opmærksom på, at såfremt du også ønsker at ansøge om optagelse på MMS, skal dette gøres separat.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Udland

Lokation

Udlandet

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

18.11.2018

Indrykningsdato

05.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent