Civil karriere 3

Ingeniør med interesse for arbejdsmiljø og ventilation (genopslag)


Ingeniør med interesse for arbejdsmiljø og ventilation (genopslag)

Har du teknisk viden om komfort- og procesventilation og har du lyst til at rådgive inden for det fysiske arbejdsmiljøområde? Vil du være med til at udvikle arbejdsmiljøområdet ved Forsvarsministeriets enheder både gennem rådgivning i praksis og gennem bearbejdning af indsamlet datamateriale? Så er en stilling ved Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø måske noget for dig.
Om os
Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) har 20 engagerede og erfarne rådgivere fordelt på en sektion for fysisk og en for psykisk arbejdsmiljø. Stillingen er i sektionen for Fysisk Arbejdsmiljø. Sektionen rådgiver indenfor områderne ergonomisk, fysisk, biologisk og kemisk arbejdsmiljø. Vi har kontor i Ballerup og Aalborg.

Du får base i Aalborg med hele Forsvarsministeriets ansvarsområde som din arbejdsplads. Sammen med dine kolleger i Ballerup og Aalborg løses arbejdsmiljøopgaver i hele Danmark, og du må derfor regne med nogen rejseaktivitet.

Vi er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og rådgiver og underviser Forsvarsministeriets styrelser og myndigheder. Afdelingen har endvidere ansvaret for drift af Forsvarsministeriets Arbejdsmiljødatabase, der blandt andet bruges til gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV).

Vi lægger vægt på, at FCA arbejdsmiljørådgivere samarbejder på tværs af sektionerne Fysisk Arbejdsmiljø og Psykisk Arbejdsmiljø i forbindelse med relevante opgaveløsninger samt med øvrige enheder i Forsvarsministeriet.
Om stillingen
Du kommer blandt andet til at rådgive og undervise i forbindelse med fysisk arbejdsmiljø herunder rådgiverpåbud fra Arbejdstilsynet, blandt andet indenfor komfort- og procesventilation. Vi løser alle opgaver i tæt samarbejde med Forsvarsministeriets enheder.

Endvidere skal du lave udtræk, bearbejde data og rapportere fra blandt andet Forsvarsministeriets arbejdsmiljødatabase indenfor hele koncernen.

Vi kan tilbyde dig et job i et fagligt og engageret miljø, hvor du har mulighed for at sætte dit aftryk på både eget job og udviklingen i sektionens opgavevaretagelse.

Vi skal have noget fra hånden og samtidig skal det være sjovt og udfordrende at være en del af afdelingen. Vi vægter samtidig, at der er balance mellem arbejds- og familieliv.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse fx som bygningsingeniør, maskiningeniør el. lign.

Du skal have en faglighed indenfor komfort- og procesventilation og lyst til at omsætte din viden til rådgivning indenfor arbejdsmiljøområdet. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du er samarbejds- og resultatorienteret.

Endvidere skal du være god til at arbejde med og omsætte store datamængder eksempelvis i Excel, og til at formidle resultaterne til almindelige brugere. Derfor er det også vigtigt, at du er god til at formulere dig både i skrift og tale.

Du skal have gyldigt kørekort til personbil.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Lønnen er anciennitetsbestemt og ligger fra 25.426,33 kr. pr. måned til 30.982,58 kr. pr. måned. Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for at forhandle et tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet og du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Asger Larsen på tlf. 7281 9456. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2018. Ansættelsessamtaler afholdes forventeligt på Aalborg Kaserner den 25. oktober 2018.

Send din ansøgning via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

21.10.2018

Indrykningsdato

04.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent