Flyvevåbnet 3

Elektronikfagtekniker ved Air Control Wing på Flyvestation Karup


Elektronikfagtekniker ved Air Control Wing på Flyvestation Karup

Er du uddannet elektronikfagtekniker, eller lignende, og har du lyst til en spændende stilling med en afvekslende hverdag?
Air Control Wing søger en engageret, fleksibel, selvstændig og positiv indstillet kollega til en spændende stilling ved Logistics Maintenance Karup (LMK).
Om os
Air Control Wing er en geografisk spredt operativ enhed, der har satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm) og med hovedsæde i Karup. Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. Air Control Wing stræber efter at leve op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.

Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores enhed. Vi har brug for at alle bidrager positivt til vores opgaveløsning. Til gengæld fokuserer vi på, at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og anerkendelse.
Du kan følge Air Control Wing aktuelle hverdag på Facebook.
Om stillingen
Du vil indgå som konstabel i et team der består af 1 oversergent, 6 konstabler (teknikere) og 1 lærling.

Dit arbejde vil bestå af daglig drift, fejlsøgning og vedligeholdelse af enhedens brede vifte af udstyr, som er fundamentalt for det operative virke. I vid udstrækning består udstyret af Helikopter Wing Karups materiel og anlæg, der hovedsageligt bruges af kontroltårnet.

Du vil opleve en alsidig hverdag i et livligt og humoristisk miljø, hvor to dage sjældent er ens og hvor du selv, indenfor enhedens mål og rammer, bidrager til en spændende, lærerig og udfordrende hverdag. Du vil få opgaver efter dine kvalifikationer. Opgaverne spænder fra vedligeholdelse af radar-, navigations- og kommunikationsudstyr forbundet i et netværksbaseret computersystem, til opsætning/pasning af et mobilt højtaleranlæg.
Du vil blive introduceret til og oplært i de forskellige systemer.
Om dig
Du er konstabel, overkonstabel eller lignende. Det er ingen hindring hvis du er tilknyttet Hæren eller Søværnet.

Har du ikke aftjent værnepligt så kan du være indstillet på at gennemføre denne ved Flyvevåbnet.

Vi stiller i teamet store krav til fleksibilitet, samarbejde og engagement, samt evnen til at tilegne sig ny viden. Vi sætter pris på et godt samarbejde og gode kollegaer, så den positive indstilling og viljen til at løfte i fællesskab vægter meget højt.

Du skal kunne indgå konstruktivt i større og mindre teams, men skal også kunne arbejde selvstændigt, med fokus på at udføre et individuelt fagligt og professionelt stykke arbejde.

Krav:
- Du har svendebrev som elektronikmekaniker, elektroniktekniker eller elektronikfagtekniker
- Du kan honorere Forsvarets fysiske- og helbredsmæssige krav
- Du kan både læse og tale engelsk på et fornuftigt niveau
- Kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt
- Kan udsendes i Forsvarets internationale operationer

Ønskeligt:
- Du har kørekort til kategori B
- Du har erfaring med computerbaserede systemer
- Du har erfaring med netværk
- Du har erfaring med radar
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for Stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Du skal være meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger vedrørende stillingen, eller aftale om et besøg:
ACW LMK, premierløjtnant Rene Frandsen, mail: ACW-LMK-004@mil.dk, tlf.:72 84 55 11 eller teamleder oversergent Jan Kristensen tlf.: 72 84 55 36.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR- konsulent/ seniorsergent Kjeld Hildebrandt Hansen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: fps-ba-bs249@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2018.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, i forlængelse af ansøgningsfrist.

Ansættelse pr. 1. DEC 2018 – eller snarest derefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag, herunder elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.
Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

18.11.2018

Indrykningsdato

04.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent