Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Økonomimedarbejder til Forsvarets Efterretningstjeneste

Er du viljestærk, vedholdende og har sans for detaljen uden at miste overblikket? Trives du godt med tilbagevendende regnskabsmæssige driftsopgaver og kan du samtidig bidrage til en kontinuerlig effektivisering af opgaveløsningen? Kan du samtidig arbejde selvstændigt, men også bidrage til teamets udvikling og trivsel, så er du måske vores nye kollega.

Vores dygtige kollega har valgt at søge nye udfordringer uden for FE, og der er dermed en ledig stilling i vores Økonomisektion.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
FE er på mange måder en særlig arbejdsplads, men de regnskabsmæssige opgaver vi løser i regnskabsteamet er også genkendelige i forhold til andre organisationer. Kendetegnende for Økonomisektionen er et stort engagement og motivation for at understøtte FEs opgaveløsning – men også gode muligheder for selv at sætte et præg på sin arbejdsdag og komme med nye ideer. Vi søger generelt at automatisere og digitalisere så meget som muligt for at effektivisere opgaveløsningen.

Hvad kommer du til at lave
Med fokus på den daglige drift kommer du til at beskæftige dig med mangeartede opgaver i regnskabsafdelingen. Alt lige fra daglig håndtering af leverandørfakturaer, bogføring og afstemninger til diverse regnskabsmæssige ad-hoc opgaver der understøtter af forretningen. Du er med andre ord med til at sikre grundlaget for, at FE kan aflægge et retvisende regnskab.

Forventeligt vil dine konkrete opgaver bl.a. omfatte følgende i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere: Håndtering af indkomne leverandørfakturaer i samarbejde med indkøbsteamet. Løbende afstemning/opfølgning på rejse- og kreditkortafregninger. Generelt samarbejde med rejseteamet ifm. bogføring og afstemning af rejseudgifter. Opfølgning på bogføring, herunder på kreditorer og bogføring af diverse omposteringer. Opgaver i forbindelse med måneds- og årsafslutning (diverse afstemninger, specifikationer og dokumentation). Udarbejdelse af betalingsforslag. Udarbejdelse af viderefaktureringer. Lønbogføring og afstemning, herunder afstemning af modtagne refusioner. Backup på teamets øvrige opgaver. Optimering af processer, er en rejse hele afdelingen er på og det er derfor vigtigt, at du tør udfordre det eksisterende og medvirker til at komme med nye ideer der kan effektivere opgaveløsningen – herunder særligt gennem øget automatisering og digitalisering. 

Du og din baggrund er vigtig

  • Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig, men vi forventer at du har praktisk erfaring med en bred vifte af regnskabsmæssige driftsopgaver  
  • Du har generelt god tal- og regnskabsforståelse   
  • Du er gerne rutineret bruger af SAP samt Excel.
  • Du har erfaring med regnskabsafslutninger og afstemningsopgaver

Da du kommer til at servicere vores interne kunder og have en stor kontaktflade med dine kolleger, forventes du også at have en vis udadvendthed og aktivt ønsker at tage del i afdelingens opgaver.

Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. 

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. 

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber. 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 31. maj.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 23 og stiler mod en ansættelse fra september/oktober.Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


 

Generel information


Tjenestested

Geografi

Kastellet, KBH Ø

Organisation/Værn

Funktionsniveau

Ansøgningsfrist

31.05.2022

Indrykningsdato

09.05.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent