Fremtidens Forsvar er digitalt - bliv en del af det
Forsvaret kan virke som en helt anden verden. Og når det gælder vores teknologi er det fuldstændig rigtigt. Som it-specialist kommer du til at arbejde med teknologi og ’use cases’ i en størrelse og en kompleksitet, du ikke finder andre steder, og du får mulighed for faglig fordybelse i domæner, der er lukket land uden for Forsvaret.Få faglige udfordringer, indflydelse og ansvar fra første dag
Brug dine evner, dit engagement og dine ambitioner til at sikre Danmarks fremtid – også når opgaverne for de danske soldater og beredskabsfolk bliver alvor – til lands, til vands og i luften. Og det er helt fint med os, hvis du er mest optaget af detaljerne i en linjekode. I Forsvaret er vores medarbejdere nemlig drevet af både mening og specialiseret ’state-of-the art’ teknologi.
Koncern IT - den digitale rygrad i Forsvaret
It-området er strategisk forankret hos den øverste ledelse. Det er nødvendigt, når opgaverne spænder fra Danmarks største agile it-transformation over udvikling af målsøgningssoftware i F-35 kampfly til cyber-trusler udefra.
Du får ansvar, indflydelse og udfordringer fra første dag
Koncern IT er en del af Forsvaret, men 2/3 af vores medarbejdere kommer fra en baggrund i det private erhvervsliv. Som it-specialist hos Koncern IT kommer der fart på din faglige og personlige udvikling; både i den daglige opgaveløsning i tæt samarbejde med uniformerede og civile fagspecialister og igennem det udviklings- og uddannelsesforløb, du aftaler med din nærmeste chef. Du får hurtigt flere stjerner på CV’et, som vil gøre dig stærkt eftertragtet både i og uden for Forsvaret.