Med din kreativitet, letforståelige og fængende tekster bidrager du til, at skabe en stærkere sikkerhedskultur og awareness om cyber- og informationssikkerhed i Forsvarsministeriets koncern.
Du ser effekten af dine indsater - på tværs af hele koncernen - gennem jævnlige målinger og gennem en bred dialog med interessenter i departementet og i hele koncernen.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
-
Bidrage til at udvikle aktiviteter på awarenessområdet (idegenerering, koordinering og opsamling) - herunder i samarbejde med kollegaer på tværs af koncernen
-
Udarbejde indhold til CID’s opslag på intranet og sociale medier (linkedIn og instagram)
-
Understøtte udviklingen af mindre produkter, fx produktion af vejledninger i brug af sociale medier eller indhold til plakat og video mv.
-
Research og produktion af kortere artikler eller nyheder til fx nyhedsbrev mv.
-
Lettere sagsbehandling så som korrekturlæsning, PowerPoint præsentationer mv.
-
Løbende ad hoc opgaver og administration indenfor en række forskellige områder.
Du bliver del af Team Planlægning, der bl.a. skaber og koordinerer koncernfælles kompetenceudviklingsinitiativer og ledelsesinformation om cyber- og informationssikkerhed. Derudover arbejder teamet med udvikling og gennemførelse af awareness-initiativer samt adfærdstræning i god sikkerhedskultur i hele koncernen, for både militært og civilt personel, så de får en mere sikker digital adfærd.
Du bliver del af et tværfagligt team, hvor der både arbejdes koncentreret men også grines meget.
Ud over teamet, bliver du del af CID, der er en 60+ stor cyber- og informationssikkerhedsorganisation, der dækker hele Forsvarsministeriets koncern.
Arbejdsstedet er Forsvarsministeriet i København K. og du skal være klar til en arbejdstid på gennemsnitligt 15-20 timer pr. uge.
Vi udviser naturligvis fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer også, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning.
Du bliver ansat som studentermedhjælp efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Hvis du er i gang med din bachelor, vil du blive ansat som akademiker og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.