Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig databeskyttelse!
Interesserer du dig for databeskyttelse, it og informationssikkerhed? Vil du lære om og bidrage til at løse databeskyttelsesopgaver i Forsvarsministeriets Personalestyrelse? Så har du en unik mulighed for at være med til, at sikre bl.a. vores soldaters personoplysninger.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
Som stud.jur. hos DPO-funktionen skal du blandt andet:
- Bidrage til at opdatere oversigter og politikker, samt journalisere dokumenter.
- Forestå sagsbehandling af mindre databrud.
- Bidrage til at løse DPO’ens rådgivnings- og overvågningsopgaver i Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
- Lave juridisk informationssøgning.
- Udarbejde referater og andre skriftlige opgaver.
Dit arbejdssted bliver Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup.
I Forsvarsministeriets Personalestyrelse behandler vi mange følsomme personoplysninger og andet fortroligt materiale. Du bliver en del af databeskyttelsesrådgiverfunktionen (DPO-funktion), som er med til at understøtte, at hele Forsvarsministeriet arbejder i overensstemmelse med kravene i databeskyttelsesreglerne.DPO’en er Personalestyrelsens uafhængige rådgiver og overvåger samtidig, at reglerne om databeskyttelse efterleves.
DPO-funktionen består af vores DPO, en specialkonsulent og en nyoprettet stilling som studentermedhjælper. Funktionen er organisatorisk placeret i departementets Cyber og Informationssikkerheds Division (CID). Fysisk er den placeret ved Personalestyrelsen i Ballerup.
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer og ugen. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt. Du får selvfølgelig mulighed for at tilrettelægge dit arbejde i forhold til eksamensperioder
Du bliver ansat som studentermedhjælp efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og ITmedarbejdere (HK) i statens tjeneste.