Vær nøgleperson i beskyttelsen af Forsvarets tekniske infrastruktur samt klassificerede netværk, systemer og platforme!
Bliv del af en stor teknologiorganisation, og del af en dedikeret cybersikkerheds-organisation (CID) der vokser og har ambitiøse målsætninger.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
-
Styrke cyber- og informationssikkerheden i et tæt samarbejde med kollegaer - sikkerhedsspecialister, arkitekter og GDPR-specialister.
-
Drive udviklingen på udvalgte fokusområder, herunder indenfor ISO27001-implementering.
-
Koordinere og behandle brud på cyber- og informationssikkerheden
-
Bidrage til udviklingen af koncernfælles værktøjer, standarder og procedurer.
-
Udarbejde beslutningsoplæg, ledelsesrapportering, interne retningslinjer/politikker, revision og tilsyn, mv.
Som Senior Information Security Manager i Koncern IT får du rig mulighed for at gøre din indflydelse gældende og for at sætte din viden og erfaring på området i spil. Du vil samtidig blive en del af Forsvarsministeriets Cyber- and Information Security Division (CID), hvor du får stor lejlighed til at arbejde i krydsfeltet mellem databeskyttelse og cyber- og informationssikkerhed.
Du vil indgå i et team med en høj faglighed og som er under opbygning. Du bliver dermed en del af et større fagkontor, hvor der både er højt til loftet og et stærkt fagligt og kollegialt sammenhold.
Dit arbejdssted vil være Forsvarsministeriet Materiale- og Indkøbsstyrelse, Koncern IT, i Hvidovre.
Du vil få en hverdag i tæt samarbejde med andre kolleger, databeskyttelsesspecialister, sikkerhedsspecialister, it-eksperter og eksterne leverandører.