Bliv en drivende kraft i at tage risikostyring inden for informationssikkerhed til næste niveau i Danmarks største indkøbsorganisation, Forsvarministerets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), og gør en væsentlig forskel for vores soldaters sikkerhed samt Forsvarets virke.
Gennem samarbejde og kommunikation om informationssikkerhedrisici er din opgave at sikre at FMIs ledelse og det øvrige forsvar beskytter sig bedst muligt mod truslerne på den moderne kampplads.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
-
Konsolidere FMI's model for risikovurdering, risikohåndtering og opfølgning med fokus på processer og konsistens på tværs af organisationen.
-
Kontinuerlig dialog og rådgivning af FMIs organisation (kapaciteter og divisoner) om udarbejdelse af risiko- og konsekvensvurderinger.
-
Formidle resultater af risikovurdereringer til kollegaer og ledelse(r).
-
Videreudvikle og vedligeholde risikoregisteret samt sikre, at det skaber endnu større indsigt og værdi for forretningen.
-
Sikre fornøden dokumentation i relation til risici.
-
Kommunikere risikobilledet til interessenter i FMI organisation samt på tværs af myndigheder og styrelser på en forståelig og intuitiv måde.
Som del af CID (koncern cyber- og informationssikkerheds divisionen) og partnerenheden FMI CID, bliver du del af en 70+ mand stor cyber- og informationssikkerhedsorganisation, der dækker hele Forsvarsministeriets koncern.
Partnerenheden i FMI består hovedsageligt af to teams: Team Persondatabeskyttelse (GDPR) og Team Informationssikkerhed (dertil hvor vi søger dig). Team Informationssikkerhed består for nuværende af en teamlead, to informationssikkerhedsspecialister, en awareness specialist samt en Information Security Manager. Vi udvider med yderligere to medarbejdere.
FMI CID er karakteriseret ved et uformelt miljø, hvor faglighed og trivsel er i højsædet samt stor fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge sit arbejde.
Derudover værdsætter vi sparring horisontalt såvel som vertikalt, så vi sammen kan finde de bedste løsninger og videreudvikle os.
CISO og chef for enheden er kontorchef Peter Krüger, der har omfattende militær, teknisk og informationssikkerhedserfaring.
Vi planlægger at afholde 1. samtaler tirsdag d. 12. og onsdag den 13. samt 2. samtaler mandag den 18. og tirsdag den 19. december 2024. Reservér gerne disse dage, da vi har en ambition om at finde den rette kollega inden jul!
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.