Fortsæt til indhold
CISO Forsvarsministeriets Personalestyrelse

til Cyber- og informationssikkerhedsenhed i Forsvarsministeriet i København

Databeskyttelsesspecialist

Databeskyttelsesspecialist hos CID

Vil du være en del af Forsvarsministeriets cyber- og informationssikkerhedsorganisation og være med til at forme udviklingen i et stærkt fagligt og juridisk fællesskab? Så læs videre og send din ansøgning!

Hvordan ser din hverdag ud? 

Som databeskyttelsesspecialist i Forsvarsministeriets Departement er din hverdag fyldt med spændende og udfordrende opgaver.

Du bliver tilknyttet Team GDPR, hvor din primære opgave, er at rådgive og vejlede Forsvarsministeriets ledelse og medarbejdere inden for databeskyttelse, herunder om fx retsgrundlag og overførsel af personoplysninger til tredjelande.  

Der vil desuden være opgaver, der vedrører sagsområder af relevans for hele Forsvarsministeriets koncern i tæt samarbejde med CID partnerenheder i andre styrelser. Disse opgaver kan bestå i:

  • Håndtering af lovgivning og udarbejdelse af juridiske notater og anbefalinger

  • Udarbejdelse af databehandleraftaler, risikovurderinger og konsekvensanalyser.

  • Du bidrager til udviklingen af værktøjer, standarder og procedurer.

Du formidler databeskyttelse i øjenhøjde for at sikre et fortsat højt niveau og kendskab til departementets myndighedsområde. Du er derfor med til at gøre en konkret forskel, da du, sammen med dine kollegaer, faciliterer gode løsninger; støtter Departementet og koncernen med optimal databeskyttelse.

Du vil få en bred kontaktflade i CID og ministerområdet, og mulighed for at bidrage til at skabe gode løsninger og øget sikkerhed, og du bliver en del af et stort fagligt fællesskab, hvor der bliver lagt vægt på sparring og rådgivning, bestående af ca. 15 databeskyttelses- og GDPR-specialister på tværs af CID.

Du vil være placeret i et team med en teamleder og kolleger, der virkelig værdsætter faglig sparring og at arbejde mod et fælles mål.  Teamet efterstræber høj faglighed og professionalisme - det forventer vi også af dig, men vi mener også, at der ikke findes dumme spørgsmål – vi skal udvikle os og blive bedre sammen, og det gør vi i en ordentlig og humoristisk tone.  Du får mulighed for fordybelse i faglige problemstillinger, men skal også være indstillet på en hverdag, hvor der kan komme opgaver ind, der pludseligt kræver stor opmærksomhed og handling -  det kræver, at du er omstillingsparat og fleksibel.

I det daglige vil din faglige leder være teamleder, Christina Carstensen. Du refererer personalemæssigt til kontorchef, Stephanie Andreasen, der prioriterer, at medarbejderne har balance mellem privat– og arbejdsliv og leder ud fra en tillidsbaseret tilgang, hvor du som medarbejder har en høj grad af selvstændighed.

Hvem er vi?

Cyber and Information Security Division (CID) blev etableret i Forsvarsministeriet i starten af 2020, som en reaktion på de stigende trusler mod cyber- og informationssikkerheden. Vi beskytter dem, der beskytter Danmark! 
CID er en enhed, placeret centralt i Forsvarsministeriets departement med partnerenheder i alle Forsvarsministeriets styrelser dedikeret til at styrke informationssikkerhed og databeskyttelse.   Med omkring 70 medarbejdere på tværs af Forsvarsministeriets styrelser, er der mulighed for tæt samarbejde og vidensdeling for at sikre den bedst mulige beskyttelse af oplysninger om medarbejdere i Forsvaret, udstyr, systemer, operationer og dem, der kæmper for Danmark. CID har dermed et stort og bredt ansvar.

Sådan søger du

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket "ansøg nu".

Ansøgningsfristen er mandag den 8. januar 2024, men hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christina Carstensen på telefon 4038 5597.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen

FAKTA

Vidste du...

  • Forsvarsministeriets Departement er hjertet af det danske forsvar, der arbejder for at beskytte Danmarks interesser og bidrage til international fred, frihed og sikkerhed. 
  • Departementet består af ca. 450 medarbejdere på tværs af hele Danmark og udfører to hovedopgaver: betjening af forsvarsministeren samt overordnet ledelse af ministerområdet. 
  • Det er en udviklingsivrig arbejdsplads med højt fokus på databeskyttelse og compliance i lyset af en tilspidset sikkerhedspolitisk situation.

Ansøgningsfrist
8. januar 2024.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christina Carstensen på telefon 4038 5597. 



Dine kompetencer og kvalifikationer

Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand. jur. eller cand. merc. jur. Alternativt kommer du med en anden relevant uddannelsesbaggrund og har juridisk erfaring.

Du har gerne flere års erfaring inden for databeskyttelse, men dette er ikke et ubetinget krav.

Du kan også have et par års erfaring og kommer med vilje og evne til en stejl læringskurve.

Det vigtigste er, at du brænder for databeskyttelse, besidder gode samarbejdsevner, er udadvendt, opsøgende og trives med at være selvledende.

Desuden er du god til at lære fra dig, herunder formidle, oplære og vejlede. 

VI TILBYDER DIG!

  • Cyber- og informationssikkerhed er et område, som har stor bevågenhed inden for Forsvarsministeriets organisation, og din rolle som databeskyttelsesspecialist gør en betydelig forskel for dine kolleger på tværs af organisationen.

  • Du bliver en del af et stærkt fagligt og juridisk fællesskab, hvor vi alle brænder for cyber- og informationssikkerhed, med rig mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling, sparring og videndeling. Eksempler på efteruddannelse kan være ISO-standarder, privacy, informationssikkerhed, mv. 

  • Vi har også en række interne uddannelsesprogrammer, som du bliver del af, og hvor du også kommer til at møde kollegaer fra resten af CID. Derudover gennemføres løbende GDPR-netværksmøder i CID og resten af koncernen, hvor du får mulighed for indflydelse, erfaringsudveksling og dialog.

  • Vi har også en række interne uddannelsesprogrammer, som du bliver del af, og hvor du også kommer til at møde kollegaer fra resten af CID. Derudover gennemføres løbende GDPR-netværksmøder i CID og resten af koncernen, hvor du får mulighed for indflydelse, erfaringsudveksling og dialog. 

  • Vi har stort fokus på den enkeltes trivsel og favner det hele menneske, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i arbejdet; blandt andet i form af fleksible mødetider, en 37 timer arbejdsuge med betalt frokostpause og mulighed for hjemmearbejdsdage, når behovet opstår. Vi prioriterer, at vores medarbejdere har balance mellem privat– og arbejdsliv, og vi værdsætter, at vi er hele mennesker med et liv uden for kontoret. 

Godt at vide før du søger

Få mere at vide om:

  • Din evt. kommende arbejdsplads.
  • Hvad du bør lægge vægt på i ansøgning
  • Løn og ansættelsesforhold mv.

Læs mere her