Tag vores databeskyttelse (herunder GDPR) til næste niveau og bliv en del af den største informationssikkerheds-organisation i Danmark!
I dette barselsvikariat kan du lære en masse i et godt miljø, mens du bruger din viden og erfaringer til at beskytte vores data.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
-
Du bidrager til at styre processer relateret til databeskyttelse, herunder databehandleraftaler, fortegnelser, risikovurderinger, tilsyn med leverandører samt håndtering af de registreredes rettigheder.
-
Koordinere og deltage i arbejdet med awareness (information, træning og uddannelse) af organisationen indenfor persondata (GDPR) i FMI i samarbejde med kollegaer.
-
Støtte og vejlede et GDPR-ambassadørkorps i FMI i deres daglige arbejde.
-
Ajourføre og udvikle relevante forvaltningsgrundlag, herunder politikker, processer og vejledninger sammen med kollegaer
-
Deltage i arbejdet med koordinering og opdatering af persondatakortlægning, tilsyn, rapportering m.v.
-
Samarbejde med FMIs DPO.
-
Bidrage til udviklingen af analyseværktøjer, standarder og procedurer samt gennemføre aktiviteter i årshjulet.
Stillingen er et barselsvikariat frem til udgangen af maj 2023 og du referer til Teamleder Jørn Vibe Andreassen, og indgår i et team med databeskyttelse-, risiko- og cybersikkerhedsspecialister.
Du får et spændende job som en del af Team 'Data Protection' og er placeret i Ballerup hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Enheden er under opbygning og kommer til at bestå af 10 medarbejdere fordelt på 2 teams: Databeskyttelse og informationssikkerhed.
Teamet er præget af sammenhold og godt humør, og der vil være gode muligheder for sparring.
Vi har et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med vægt på fleksibilitet og work life balance.
Du og teamet arbejder tæt sammen med mange forskellige afdelinger og faggrupper i koncernen som jurister, ingeniører, IT-specialister samt militæransatte og med eksterne samarbejdspartnere i en stor og kompleks organisation.
Opgaverne spænder vidt i et voksende og entreprenant team, med fokus på professionalisering - og tæt samarbejde med FMI.
Ud over teamet, vil du blive en del af CID, der er en 70 mand stor cyber- og informationssikkerhedsorganisation, der dækker hele Forsvarsministeriets koncern.