Vil du være med til at sikre vores soldater og højteknologisk militært udstyr mod de nuværende og fremtidige cyber- og informationssikkerhedstrusler?
Så kan du blive vores nye kollega, i et team af militære og civile kollegaer, der er afgørende for den videre opbygning og kvalitetssikring af af cybersikkerhedsindsatsen i Forsvarskommandoen.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
Som cybersikkerhedsekspert får du ansvaret for at bistå CISO, Steffen Rasmussen, og teamlederne ved Forsvarskommandoen som faglig ekspert inden for cyber– og informationssikkerhed som rådgiver såvel som udførende ekspert.
Herudover har du ansvaret for at uddanne, rådgive og vejlede Forsvarskommandoen om sikkerhedskrav ift. ISO, NIST, NIS, NATO, EU-standarder, m.fl.
Du vil blandt andet få følgende arbejdsopgaver:
- Udvikling af IT og OT-sikkerhedskoncepter til beskyttelse af Forsvarets operative kapaciteter både nationalt og internationalt.
- Operationel cybersikkerhed inklusive politikker, procedurer, retningslinjer og processer i forhold til OT/ICS og IT-sikkerhed.
- Støtte Forsvarskommandoen i at gennemføre risikovurderinger og tredjepartsvurderinger samt tilhørende risikohåndteringsplaner og beskrivelse af restrisici.
- Støtte Forsvarskommandoen i at sætte krav til nyanskaffelser og udviklingsprojekter.
CID blev etableret i starten af 2020, som respons på den øgede cyber- og informationssikkerhedstrussel. Som de første i staten, er CID etableret for udelukkende at fokusere på at styrke cyber-, informationssikkerhed og databeskyttelsen inden for ét samlet ministerområde - Forsvarsministeriet.
På nuværende tidspunkt inkluderer CID over 70 medarbejdere og forventes at vokse.
”Det giver en særlig ”kant” at være med til at sikre Danmark, Forsvarets informationer og infrastruktur samt ikke mindst vores soldater. På alle niveauer er der et stærkt fokus på og opbakning til en styrket cybersikkerhed. Området er i rivende udvikling, hvilket giver en masse dynamik og spændende udfordringer.” fortæller Jacob, Competency Manager.
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.