Bliv en central del af Forsvarsministeriets Cyber & Information security Division (CID), hvor du sammen med 70 kollegaer skaber bedre informationssikkerhed for Danmarks forsvar!
Brug din viden og engagement inden for informationssikkerhed og risikostyring til at skabe reelle forbedringer sammen med et team af dygtige specialister.
Vi forestiller os, at du i starten vil fokusere på risikostyring, og at du på sigt vil varetage opgaver bredt inden for informationssikkerheds-området.
Dine ansvarsomåder og primære opgaver
-
Faglig rådgivning om implementering af ISO 27001 og yderligere krav til informationssikkerhed.
-
Rådgivning om tilrettelæggelse af processer som understøtter risikostyring af informationssikkerheden.
-
Planlægning og facilitering af Forsvarsministeriets netværk for risikostyring.
-
Understøtte ledelsesrapportering på flere niveauer.
Du vil indgå i Team Governance, Risk & Compliance (GRC) med tre andre erfarne cyber- og informationssikkerhedsspecialister, som ynder at give faglig sparring og sikre medindflydelse på hinandens opgaver. Teamet understøtter departementets og koncernens implementering af ISO 27001 med rådgivning og vejledning om risikostyring og hændelseshåndtering mm. Samtidig vil du have en tæt tilknytning til databeskyttelsesteamet i Departementet.
Du bliver dermed en del af et fagkontor, hvor der både er højt til loftet og et stærkt fagligt og kollegialt sammenhold.
I det daglige bliver din faglige leder Anne-Sofie Taskiran.