Fortsæt til indhold
DF TFS

Din karriere i Reserven begynder her!

I Totalforsvarsstyrken viderefører du din militære karriere ved siden af dit civile job eller studie, samtidig med at du udvikler dine kompetencer, dit netværk og bevarer tilknytningen til Forsvaret.

Er du klar til at genoptage eller fortsætte din militære karriere, så er en rådighedskontrakt i Totalforsvarsstyrken din mulighed for at bevare kontakten til Forsvaret og løbende at skrue op og ned for dit aktivitetsniveau.

DF TFS

Hvad er Totalforsvarsstyrken

Totalforsvarsstyrken udgør en del af Danmarks nationale forsvar og NATOs regionale forsvar i form af værtsnations støtte.

Totalforsvarsstyrken består af 26 underafdelinger fordelt over hele landet, som føres af reservepersonel. De manuelle funktioner bemandes af hjemsendte værnepligtige, som indkaldes ved en eventuel mobilisering.

Når styrken er fuldt opbygget, forventes den at omfatte ca. 12.000 totalforsvarssoldater, med en samlet føringsstruktur på ca. 700 personer.

Totalforsvarsstyrkens opgaver

Totalforsvarsstyrken kan mobiliseres helt eller delvist i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Opgaverne er primært bevogtning- og sikring af militære områder og etablissementer. Denne bevogtning kan også ske i rammen af såkaldt værtsnationsstøtte, for at sikre NATO-forstærkningsenheder på dansk territorium i kortere eller længere perioder.

Som en del af Totalforsvarsstyrkens føringsstruktur vil du som officer, mellemleder eller konstabel øve de opgaver, skal løses under krise og krig. Du modtager den nødvendige kompetenceudvikling og videreuddannelse, der gør dig i stand til at varetage føringen af totalforsvarssoldaterne ved mobilisering.

HVAD KAN TOTALFORSVARSSTYRKEN TILBYDE DIG?

Gennem kurser, videre- og efteruddannelse, føreruddannelse samt recce- og feltøvelser fortsætter du din personlige og faglige udvikling ved siden af dit primære arbejde eller studie.

Din tid i Forsvaret vil følge dig hele livet, og det vil dine kammeratskaber også.

I Totalforsvarsstyrken har du mulighed for at fastholde dit tilhørsforhold til Forsvaret vedligeholde og udbygge dit netværk, som kan bringe dig endnu længere i både din civile og militære karriere.

En ansættelse i Totalforsvarsstyrken er begyndelsen på din karriere i reserven.

I Totalforsvarsstyrken kan du videre- og efteruddanne dig. Senere kan du søge andre rådighedsstillinger enten i Totalforsvarsstyrken eller i Forsvarets øvrige reserve.

Tjenesten sker typisk på hverdagsaftener samt i og omkring weekender.

VÆLG FUNKTION

Her får du inspiration til planlægning af din vej gennem en militær karriere i Totalforsvarsstyrken. Har du allerede forladt Forsvaret eller planlægger du på snart at gøre det? Så er Totalforsvarsstyrken stedet hvor du har mulighed for at videreudvikle din militære viden, færdigheder og kompetencer.

Billede gradstegn Konstabel Hæren Du ansættes som gruppefører (konstabel) i en totalforsvarsdeling.

GRUPPEFØRER I TOTALFORSVARSSTYRKEN

Du er foresatte for en gruppe hjemsendte værnpligtige. Du refererer til delingsføreren.

 

Dine konkrete opgaver

Ved mobilisering af Totalforsvarsstyrken er du ansvarlig for gruppens indsættelse.

I fredstid træner du sammen med delingens øvrige befalingsmænd, den taktiske indsættelse i delingsramme. Du gennemgår et standardiseret uddannelsesforløb og årlige øvelser, hvor der bliver udstukket rammer og målsætninger men gives handlefrihed i forhold til udførelsen.

 

Indkommanderingsperioder

Vi forventer at du gør tjeneste 5-8 dage om året. Dagene er fordelt over hele kalenderåret og er typisk på hverdagsaftener samt i og omkring weekender. Herudover vil du kunne videre- og efteruddanne dig. Det er også muligt at deltage i aktiviteter ved din stamenhed.

Du vil typisk blive indkommanderet i forbindelse med kurser, efteruddannelse, skydeperioder og øvelser, som Totalforsvarsstyrken deltager i.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM KARRIERE

Vi forventer at du som nyansat gruppefører i Totalforsvarsstyrken deltager på uddannelsesmodulet intro TFS. Modulet tager tre indkommanderingsdage og du vil blive inviteret til det snarest efter din ansættelse.

Du har som gruppefører (konstabel) i Totalforsvarsstyrken mulighed for at blive udnævnt til overkonstabel af reserven, overkonstabel af 1. grad af reserven og herefter uddanne dig til at blive udnævnt korporal af reserven.

For at blive udnævnt overkonstabel af reserven kræver det, at du har tilfredsstillende tjeneste, har været udnævnt konstabel i min. to år og har ti indkommanderingsdage som konstabel.

For at blive udnævnt overkonstabel af 1. grad af reserven kræver det, at du har tilfredsstillende tjeneste, har været udnævnt overkonstabel i min. to år og har 10 indkommanderingsdage som overkonstabel.

For at blive udnævnt til korporal af reserven, skal du have gennemført følgende uddannelser på Hjemmeværnsskolen:

  • Gruppeførerkursus, føringsteori (modul 1 via FELS)
  • Gruppeførerkursus (modul 2)

  • Grundlæggende instruktørkursus

Den samlede uddannelsespakke tager ca. 12 indkommanderingsdage.

20210929_141650 1

Jeg har valgt at skrive en rådighedskontrakt med Forsvaret, så jeg kan vedligeholde de færdigheder og kompetencer jeg har lært i Forsvaret, på trods af at jeg har valgt at gå en anden retning i mit liv. Jeg bruger min rådighedskontrakt i Forsvaret, og arbejdet derigennem, som mit studiearbejde mens jeg studerer. Det er det fedeste studiearbejde man nogensinde kan ønske sig!

Gruppefører, 1. totalforsvarsgruppe, 2. totalforsvarsdeling, 1. totalforsvarskompagni

SØG NU!

Du kan aktuelt søge rådighedsstillinger som delingsfører i vest (Jylland og Fyn) og i øst (Sjælland, Lolland-falster og Bornholm) Danmark.

RÅDIGHEDSSTILLING – GRUPPEFØRER (OVERKONSTABEL/OVERKONSTABEL AF 1. GRAD) TIL TOTALFORSVARSSTYRKEN I VESTDANMARK

RÅDIGHEDSSTILLING – GRUPPEFØRER (OVERKONSTABEL/OVERKONSTABEL AF 1. GRAD) TIL TOTALFORSVARSSTYRKEN I ØSTDANMARK

Reserven hæren 1

ANSÆTTELSESVILKÅR

Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål til ansættelsen på en reservekontrakt her. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte personerne som er oplyst i de enkelte stillingsopslag.

Ja, føringskadrerne og støttestrukturen til Totalforsvarsstyrken bemandes udelukkende af personel af reserven, som alle har gennemført en grunduddannelse i Forsvaret.

Du aflønnes som udgangspunkt for 7,4 timers arbejde pr. inkommanderingsdag, hvilket svarer til de normale antal timer på én arbejdsdag.

Under øvelser og sejlads modtager du typisk en højere aflønning fordi du modtager et øvelsestillæg for din deltagelse.

Du er først forpligtet til at lade dig indkommandere, når du har accepteret at deltage til en given aktivitetet, hvilket du aftaler med din nærmeste leder fra gang til gang.

Ja, det er tilladt. Sålænge indkommanderingerne er godkendte af din foresatte og relaterer sig til rådighedstjeneste som knytter sig til din krise- eller krigsfunktion i Forsvaret.

Det er også tilladt at lade sig indkommandere ved andre enheder i Forsvaret selvom din stamenhed er Totalforsvarsstyrken. Her skal du dog huske på, at det fortsat er din stamenhed der skal taste arbejdstid mv., når du er udlånt til andre enheder.

Du skal minimum én gang årligt kunne bestå Forsvarets basiskrav, som består af en løbetest og styrketest.

læs mere her

Der er krav om en godkendt helbreds- og tandvurdering, foretaget af et af forsvarets infirmerier.

Forsvaret dækker udgifterne fra din bopæl til mødestedet for din indkommanderingsperiode efter gældende regler herfor og derudover er der mulighed for at få udbetalt time-dagpenge efter gældende regler.

Nej, du kan ikke blive udsendt til en international operation, når du er ansat på en rådighedskontrakt.

Hvis du ønsker at blive udsendt, eller at blive fastansat i Forsvaret for en kortere eller længere periode, så sker det på en anden kontrakttype.