Fortsæt til indhold
Reaktionsstyrkeuddannelse hæren 2

Totalforsvarsstyrken

Din karriere i Reserven begynder her!

Hvis du er ved at forlade en fast militær stilling eller allerede har forladt Forsvaret, men er klar til at genoptage din militære karriere, så har Totalforsvarsstyrken brug for dig.

I Totalforsvarsstyrken kan du videreføre din militære karriere ved siden af dit civile job eller studie samtidig med at du udvikler dine kompetencer, dit netværk og bevarer tilknytningen til Forsvaret.

En rådighedskontrakt i Totalforsvarsstyrken er dit aktive tilvalg med mulighed for løbende at skrue op og ned for dit aktivitetsniveau så din karriere i reserven hænger sammen med dit civile job eller studie og privatliv.

Loejtnant

Hvad er Totalforsvarsstyrken

Totalforsvarsstyrken udgør Danmarks nationale forsvar og Natos regionale forsvar i form af værtsnations støtte.

Totalforsvarsstyrken skal opbygges over de næste 3 år og kommer til at bestå af 26 totalforsvarskompagnier fordelt over hele landet. Til føring af disse kompagnier opstilles 26 føringskadrer, som består af reservepersonel. De manuelle funktioner bemandes af hjemsendte værnepligtige, som indkaldes ved en eventuel mobilisering.

Når styrken er fuldt opbygget, forventes den at omfatte ca. 12.000 totalforsvarssoldater, med en samlet føringskadre på ca. 700 personer.

Totalforsvarsstyrkens opgaver

Totalforsvarsstyrken kan mobiliseres helt eller delvist i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Opgavetyperne bliver primært bevogtning- og sikringsopgaver af militære områder og etablissementer og sekundært bevogtning af midlertidige militære områder. Denne bevogtning kan også ske i rammen af såkaldt værtsnation støtte, for at sikre NATO-forstærkningsenheder på dansk territorium i kortere eller længere perioder.

I fredstid planlægger og øver føringskadrerne de opgaver, som skal løses under krise og krig.

Som en del af Totalforsvarsstyrkens føringskadrer vil du som officer, mellemleder eller konstabel modtage den nødvendige kompetenceudvikling og videreuddannelse, der gør dig i stand til at varetage føringen af totalforsvarssoldaterne ved mobilisering.

Læs mere

HVAD KAN TOTALFORSVARSSTYRKEN TILBYDE DIG?

Som leder i Forsvaret er du klædt på til at uddanne, lede og motivere en større gruppe soldater i at løse militære opgaver. Gennem en kombination af moderne ledelsesteori, statskundskab, pædagogik og strategisk planlægning, og med en vekselvirkning mellem teori og praksis, har du lært at omsætte din analytiske og metodiske viden til praksis, eksempelvis som befalingsansvarlig.

Gennem kurser, videreuddannelse og kontinuerligt tilbagevendende stabsøvelser samt større øvelser med Totalforsvarsstyrken har du mulighed for at fortsætte din personlige og faglige udvikling ved siden af dit primære arbejde eller studie.

Din tid i Forsvaret vil følge dig hele livet, hvilket dine kammeratskaber fra Forsvaret sikkert også vil. I Totalforsvarsstyrken har du mulighed for at fastholde dit tilhørsforhold til det militære forsvar og herigennem vedligholde og udbygge dit nuværende netværk i Forsvaret og i Hjemmeværnet - et netværk, som kan bringe dig endnu længere i både din civile og militære karriere.

Du kan være med til at gøre en forskel for forsvaret og beredskabet i Danmark og samtidig fortsætte din militære karriere - alt sammen ved siden af dit primære arbejde eller studie. 

Du vil løbende blive tilbudt kurser, videreuddannelse og deltagelse i stabsøvelser og større øvelser. Tilbuddene vil komme med et passende varsel således, at du har mulighed for at planlægge din deltagelse under hensyntagen til dit primære arbejde og familieliv.

Indkommanderingsdagene vil typisk være placeret i og omkring weekender.

En ansættelse i Totalforsvarsstyrken er begyndelsen på din karriere i Reserven. Føringskadrerne og støttestrukturen til Totalforsvarsstyrken udgør den største organisatoriske enhed i Reserven. I Totalforsvarsstyrken vil du kunne videreuddanne og udvikle dig således, at du på et senere tidspunkt kan søge en anden rådighedstilling på et højere funktionsniveau i Totalforsvarsstyrken eller et andet sted i Reserven.

VÆLG FUNKTION

Her får du inspiration til planlægning af din vej gennem en militær karriere i Totalforsvarsstyrken. Har du allerede forladt Forsvaret eller planlægger du på snart at gøre det? Så er Totalforsvarsstyrken stedet hvor du har mulighed for at videreudvikle dine militære kompetencer og færdigheder.

Billede gradstegn overkonstabel 1 grad Hæren Du ansættes som gruppefører (overkonstabel af 1. grad) i en totalforsvarsdeling.

GRUPPEFØRER I TOTALFORSVARSSTYRKEN

Gruppefører i Totalforsvarsstyrken
Du bliver trænet til at være gruppefører for en gruppe af hjemsendte værnpligtige. Du refere til delingsføreren i den totalforsvarsdeling du er tilknyttet.

Dine konkrete opgaver

Ved en aktivering af Totalforsvarsstyrken vil du som gruppefører være ansvarlig for gruppens indsættelse. Du skal kunne trives med at deltage i et standardiseret uddannelsesforløb og årlige øvelser, hvor der bliver udstukket rammer og målsætninger, men gives handlefrihed i forhold til udførelsen.

Indkommanderingsperioder

Du vil typisk blive tilbudt indkommandering i fm. kurser, videreuddannelse,  skydeperioder og øvelser, som Totalforsvarsstyrken deltager i.

Du kan forvente at blive tilbudt indkommanderingsdage optil 5 dage om året. Dagene vil være fordelt over hele kalenderåret og typsik være centreret i og omkring weekender.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM KARRIERE

Nej, du er ikke forpligtet til at deltage i bestemte uddannelser, men som nyansat i Totalforsvarsstyrken skal du dog være opmærksom på, at uddannelsesmodul O (Introduktion til TFS) er forudsætningsskabende for dit virke i Totalforsvarsstyrken. Modullet tager en indkommanderingsdag. Du vil blive inviteret til modullet ved førstkommende lejlighed efter din ansættelse.

Du har som gruppefører (overkonstabel af 1. grad) i Totalforsvarsstyrken har du mulighed for at uddanne dig til at blive udnævnt korporal af reserven.

For at blive udnævnt til korporal af reserven vil det kræve at du gennemføre følgende uddannelser:

  • Gruppeførerkursus, føringsteori (modul 1 via FELS)
  • Gruppeførerkursus (Modul 2)
  • Grundlæggende Instruktørkursus

Den samlet uddannelsespakke tager ca. 12 indkommanderingsdage og en udnævnelse til korporal af reserven vil desuden kræve, at du har min. to år i graden som overkonstabel af 1. grad med gennemsnitligt syv indkommanderingsdage årligt.

Reaktionsstyrkeuddannelse hæren 1

Jeg har haft tre værnepligtshold i Skive og har gjort mig en masse gode erfaringer med virket som gruppefører - erfaringer, som jeg ønske at bygge videre på i Totalforsvarsstyrken. Det er også dejligt at komme i uniform igen ved siden af mine studier.

Gruppefører, III totalforsvarsgruppe, I totalforsvarsdeling, III totalforsvarskompagni

SØG NU!

Du kan aktuelt søge rådighedsstillinger som delingsfører i vest (Jylland og Fyn) og i øst (Sjælland, Lolland-falster og Bornholm) Danmark.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Vi har samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål til ansættelsen på en reservekontrakt her. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte personerne som er oplyst i de enkelte stillingsopslag.

Ja, føringskadrerne og støttestrukturen til Totalforsvarsstyrken bemandes udelukkende af personel af reserven, som alle har gennemført en grunduddannelse i Forsvaret.

Du aflønnes som udgangspunkt for 7,4 timers arbejde pr. inkommanderingsdag, hvilket svarer til de normale antal timer på én arbejdsdag.

Under øvelser og sejlads modtager du typisk en højere aflønning fordi du modtager et øvelsestillæg for din deltagelse.

Du er først forpligtet til at lade dig indkommandere, når du har accepteret at deltage til en given aktivitetet, hvilket du aftaler med din nærmeste leder fra gang til gang.

Ja, det er tilladt. Sålænge indkommanderingerne er godkendte af din foresatte og relaterer sig til rådighedstjeneste som knytter sig til din krise- eller krigsfunktion i Forsvaret.

Det er også tilladt at lade sig indkommandere ved andre enheder i Forsvaret selvom din stamenhed er Totalforsvarsstyrken. Her skal du dog huske på, at det fortsat er din stamenhed der skal taste arbejdstid mv., når du er udlånt til andre enheder.

Du skal minimum én gang årligt kunne bestå Forsvarets basiskrav, som består af en løbetest og styrketest.

læs mere her

Der er krav om en godkendt helbreds- og tandvurdering, foretaget af et af forsvarets infirmerier.

Forsvaret dækker udgifterne fra din bopæl til mødestedet for din indkommanderingsperiode efter gældende regler herfor og derudover er der mulighed for at få udbetalt time-dagpenge efter gældende regler.

Nej, du kan ikke blive udsendt til en international operation, når du er ansat på en rådighedskontrakt.

Hvis du ønsker at blive udsendt, eller at blive fastansat i Forsvaret for en kortere eller længere periode, så sker det på en anden kontrakttype.