Fortsæt til indhold

VIGTIGT VEDR. COVID-19: Erhvervspraktik er desværre aflyst i uge 3 og 4 2022. Forsvarets Dag og Værnepligten gennemføres fortsat.

Forsvaret er i tæt dialog med relevante myndigheder og tager nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med deres anbefalinger. Vi holder jer løbende opdateret om eventuelle ændringer her på hjemmesiden.

Civil karriere 3

Er du lidt af en it nørd? Så kom og vær en del af holdet og få en fed uddannelse som IT-supporterelev i Skive


Er du lidt af en it nørd? Så kom og vær en del af holdet og få en fed uddannelse som IT-supporterelev i Skive

#Forsvaret.dk

Brænder du også for IT, som vi gør? - Har du mod på at indgå i en travl og til tider forandringsrig hverdag, og vil du være en del af et fagligt stærkt team med høje ambitioner, højt humør og højt tempo? Så er du måske vores nye IT-supporterelev fra den 1. april 2022. Hvis du kan nikke ja til dette, så er din næste karriemulighed at finde i Skive! Læs med her og se, hvordan vi forestiller os, at dine næste to år kommer til at se ud.
Om os
Vi er en spændende afdeling, som kaldes lokal IT Servicecenter på Skive Kaserne. Vi består af i alt 4 fastansatte medarbejdere - 3 IT-supporter og 1 leder.
Derudover har vi en til to lærlinge af gangen, og vi vil gerne have dig med på holdet.

Vores hverdag er præget af, at vi leverer IT-support for op til 1500 medarbejdere på Skive Kaserne, og dertil støtter vi et antal medarbejdere ude i landet herunder hjemmeværnet.
Ud over supportopgaver varetager vi driften af det lokale Internet-netværk samt klargøring, opsætning og administration af IT-udstyr, mobiltelefoner og AV-udstyr.

Mange arbejdsdage vil byde på forskellige løsninger og opgaver, hvorfor vores dage sjældent er ens. Hos os har vi en høj grad af frihed under ansvar. Vi opfordrer altid hinanden til at tilegne sig ny viden og dele den. Derudover er vi en afdeling med en flad struktur, hvor vi hylder professionalisme, faglighed og godt humør højt.
Om stillingen
Du vil veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og praktik på dit tjenestested således, at du tilegner dig de praktiske færdigheder og faglige kompetencer, der skal til for at blive IT-supporter.

Du vil indgå i det lokale Servicedesk team, hvor vi yder daglig support, foretager fejlfinding og generelt bare fokuserer på at give vores kunder den bedste support, så de kan passe deres arbejde. I starten vil en del af tiden være præget af oplæring med henblik på, at du med tiden, i større grad, vil blive specialist i fejlsøgning og tilretning af Forsvarets mange forskellige applikationer.

Vi har gjort forarbejdet og skitseret, hvad vi tænker, at du vil blive klædt på til at kunne efter 2 år hos os:
• Bidrage til en bedre opgaveløsning og derved skabe fremdrift
• Træde i karakter, tage initiativ og ansvar for egne opgaver og arbejdsdag
• Supportere brugerne og konfigurere udstyr selvstændigt
Om dig
Vores forventninger til dig som kommende elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve. Det er derudover et krav, at du minimum har gennemført Grundforløb 2, eller gør det inden for de næste 1-2 måneder, under Data- og kommunikationsuddannelsen med et tilfredsstillende resultat. Det er meget ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført hærens basisuddannelse (værnepligten) eller tilsvarende.

Du er en succes hos os, når du starter, viser ansvarlighed og yder kvalitet. Det er en vigtig værdi i Forsvaret. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Derudover vil du opleve, at du skaber værdi hos os, når du:
• Ønsker at blive en dygtig supporter, der løser opgaverne servicemindet og samvittighedsfuldt
• Er nysgerrig og engageret af natur
• Er villig til fortsat at lære og implementere ny viden, så du løbende udvikler dig

Hvis du er fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have udarbejdet en
realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole, du har taget dit Grundforløb på. Du må meget gerne sende din RKV med i din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt en RKV, hvis du er over 25 år gammel. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2022.

Vi forventer at afholde samtaler efter ansøgningsfristen.

Forventet tiltrædelse den 1. april eller snarest herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

16.02.2022

Indrykningsdato

22.12.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent