Civil karriere 3

Kontorelev med speciale i offentlig administration


Kontorelev med speciale i offentlig administration

Kunne du tænke dig en uddannelse, som udfordrer dig i dagligdagen? Vil du have et godt og stærkt fundament til dit fremtidige arbejdsliv? Vil du selv tage ansvar for din egen læring og udvikling? Hvis du kan svare ja til alle tre, skal du søge stillingen som kontorelev hos os.
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Driftsafdeling består af flere forskellige sektioner, herunder Uddannelses-og program sektionen samt det Administrative fælleskab, som er de to sektioner du, i din elev tid, vil veksle imellem.

Uddannelses- og Programsektionen har til opgave at koordinere og planlægge den samlede uddannelses- og kursusvirksomhed for Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, både for elever og lærling samt det faste personale.

Hvorimod Det Administrative fælleskab varetager den daglige personaleadministration som blandt andet indebærer tids- og rejseadministration, støtte til rekruttering, kursusbooking og generelle HR opgaver samt støtte til områdechef og vedligeholdelsesområde.

Begge sektioner består hver især af 5 medarbejdere.
Om stillingen
Din uddannelse varer 2 år og veksler mellem praktikforløb og skoleforløb. Praktikforløbet sker ved Driftsafdelingen i Brabrand, hvorimod skoleopholdet vil foregå på en skole nær dig.

Når tiden er inde, afslutter du din uddannelse med en prøve, og når du består denne, modtager du et uddannelsesbevis som faglært kontorassistent med speciale i offentlig administration.

Du vil komme til at opleve en travl hverdag, hvor dagene sjældent er ens. Du vil få ansvaret for egne opgaver, men du vil også blive en del af et team som løser opgaver sammen.

Igennem din elevtid vil du stifte bekendtskab med følgende opgaver:

-arbejdstidsregistrering
-rejseadministration
-kursusplanlægning
-praktikpladskoordinering
-planlægning af mødeaktiviteter og større arrangementer
-vedligeholdelse af personaleskemaer
-udarbejdelse af reklamemateriale

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser og uddannelse kan forekomme, det er derfor en fordel, hvis du har kørekort kat. B.
Om dig
Du har bestået/består et af følgende:
• EUX Business med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
• STX, HF, HTX inkl. 5 ugers EUS forløb
• HHX
• HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1. august 2015

Hvis du er over 25 år, så har du en realkompetencevurdering.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil tage ansvar for og være med at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Det er vigtigt, at du også har evnen og viljen til at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der vil være vekselvirkning mellem arbejde på kontor og skoleforløb.

Du er serviceminded og mødestabil og så har du humor og kan lide at færdes i et miljø med mange mennesker.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Lønnen er afhængig af din alder, og udgør efter endt grundforløb for dig som er under 18 år, det første år 11.302,42 kr. pr. måned. Er du over 18 år vil lønnen det første år være 14.159,42 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år vil lønnen være 20.275,00 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Dit faste tjenestested er Brabrand.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseskoordinator Camilla Carlsen på telefon 6150 9036 eller Sagsbehandler Louise Andersen på telefon 2523 9061.

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Palmquist telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 19. juli 2020.
Samtaler afholdes torsdag den 30. juli 2020.
Ansættelse 1. september 2020

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund, til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Brabrand

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

19.07.2020

Indrykningsdato

29.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent