Flyvevåbnet 3

Elektronikfagteknikerlærling


Elektronikfagteknikerlærling til Raderhoved Skagen

Kunne du tænke dig en alsidig og spændende elektronikfagteknikeruddannelse, vil du have viden og nye perspektiver på Forsvaret. Vil du selv tage ansvar for din egen læring og udvikling? Hvis det er nogle af de krav, du stiller til uddannelse og fremtid, skal du søge en stilling som elektronikfagteknikerlærling hos os.
Om os
Det mest avancerede elektroniske udstyr skal vedligeholdes. Navigations-, kommunikations- og dataudstyr har en særlig kaliber i Forsvaret. Faktisk er det Forsvaret rundt om i verden, der har opfundet specialiseret elektronisk udstyr. Som elektronikteknikerlærling arbejder du med at betjene, reparere, justere og modificere højteknologisk, elektronisk udstyr. Du bliver en del af et vedligeholdelsesteam, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med dine kolleger.
Dit faste praktiksted, Radarhoved Skagen, er en del af Air Control Wing (ACW), som døgnet rundt – året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.
Om stillingen
Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler nemlig mellem erhvervsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som elektronikfagtekniker og tilegner dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence. Uddannelsen tager 3½ år efter endt grundforløb.
Efter endt læretid er der gode muligheder for en fastansættelse.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og grundforløbet Strøm, styring og it med retningen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Hvis du er fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole. Den skal sendes med din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Lønnen er afhængig af din alder. Efter endt grundforløb udgør den for dig, som er over 18 år det første år 13.077,83 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år vil lønnen være 19.510,67 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte lærlingekoordinator Birthe Lundgaard Kristensen på 4138 2812 mail: osw-acc-111@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 7281 9159.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 24. juli 2020 og vi forventer at afholde samtaler i uge 33, med tiltrædelse den 1. september 2020.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing er en geografisk spredt operativ enhed, med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde i Karup.
Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. Air Control Wing stræber efter at leve op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.
Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores enhed. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning. Medarbejderne i Air Control Wing er innovative, dedikerede og leverer opgaveløsninger af høj kvalitet. Samtidigt fokuserer vi på, at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og udvikling.

Du kan læse om forsvaret på www.forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Radarstation Skagen

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

24.07.2020

Indrykningsdato

24.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent