Civil karriere 3

IT-Supporter elever i Forsvaret ved Kapacitets Ansvarlig Koncern IT i Hvidovre


IT-Supporterelev i Forsvaret ved Kapacitets Ansvarlig Koncern IT i Hvidovre

Kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig uddannelse på Danmarks mest spændende arbejdsplads? - Så er det nu, at du skal søge.
Kapacitets Ansvarlig Koncern IT i Hvidovre har brug for to dygtige IT-Supporter elever med tiltrædelse snarest.
Om os
Vi er en moderne IT-organisation, der arbejder med IT-løsninger til hele Forsvaret. Vores ca. 300 medarbejdere arbejder med alt fra digitalisering, automatisering af processer, applikationsservices og telefoni til åbne mailsystemer og klassificerede krisestyringsnetværk. Vores services dækker fra Arktisk Kommando til Århus, fra Hvidovre til Adenbugten.

Forsvaret er afhængig af, at IT fungerer døgnet rundt, og vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt og løse vigtige samfundsopgaver.
Om stillingen
Vi kan tilbyde en læreplads på Danmarks mest spændende arbejdsplads, som samtidig er en af landets største leverandører af digitale systemer og services.

Du vil veksle mellem erhvervsskole og praktik på dit tjenestested, således at du tilegner dig praktiske færdigheder og faglige kompetencer.

Vi samarbejder med TEC Ballerup, hvorfor dine skoleophold samt svendeprøve skal gennemføres her.

Som IT-Supporter elev hos os vil din uddannelse have fokus på Forsvarets egne kundevendte applikationer og portaler. I starten vil en del af tiden være præget af oplæring med henblik på, at du med tiden bliver specialist i fejlsøgning og tilretning af mange forskellige applikationer.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at

- Du har folkeskolens 9./10. klasses afgangseksamen.
- Du har relevant grundforløb inden for strøm, styring og IT.
- Du har viljen og lysten til at arbejde i et miljø med en blanding af civile og militære kolleger.
- Det er ønskeligt – men ikke et krav – at du har gennemført hærens basisuddannelse eller tilsvarende.

Ansvarlighed, stabilitet og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for de opgaver, du bliver stillet over for. Vi forventer ligeledes, at du bruger din viden aktivt i opgaveløsningen, og at du møder til tiden.

Derudover lægger du energi i din uddannelse, er engageret og har masser af gå-på-mod. Vi tilbyder til gengæld en spændende og alsidig uddannelse i et stærkt fagligt miljø, hvor du får Danmarks bedste udviklingsmuligheder.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for håndværker i Staten.
Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 12.968,42 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 19.510,67 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kapacitets Ansvarlig Koncern IT, elevansvarlig Henning Worm på telefon 22 70 74 37.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 72 81 91 13.

Ansøgningsfristen er den 26. januar 2020 og vi forventer at afholde samtaler løbende.
Tiltrædelse vil være snarest mulig.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Hvis du er fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have lavet en
realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole. Den skal sendes med din ansøgning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

26.01.2020

Indrykningsdato

10.01.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent