Hæren 06

IT - supporterelev ved Trænregimentet ved Aalborg Kaserner


IT - supporterelev ved Trænregimentet ved Aalborg Kaserner

Kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig uddannelse, er det nu du skal søge. IT sektionen ved Trænregimentet ved Aalborg Kaserner, har brug for en dygtig elev fra 1. marts 2020.
Om os
Du veksler mellem erhvervsskole og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som IT-supporter og tilegner dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence. Uddannelsen tager 2 år efter endt grundforløb. Som mange andre organisationer er hæren afhængig af, at IT fungerer.
Om stillingen
Som IT-supporter bliver det din opgave at opbygge, konfigurere og vedligeholde pc’er, servere og netværk. Du kommer til at installere og konfigurere operativsystemer og applikationer. Dine kolleger vil trække på dig for at få instruktion i brug af hardware og software.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangseksamen, eller tilsvarende. Du behersker engelsk i tale og skrift. Som minimum har gennemført grundforløb inden for strøm, styring og IT med tilfredsstillende resultat. Kan sikkerhedsgodkendes til hemmelig og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Ligeledes af du har viljen og lysten til at arbejde i et anderledes miljø.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført hærens basisuddannelse eller tilsvarende.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale. Lønnen er afhængig af din alder. Efter endt grundforløb udgør den for dig som er over 18 år det første år 12.968,42 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år vil lønnen det første år være 19.510,67 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du underlagt særlige vilkår. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt:
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte LD IT- afdelingen oversergent Mogens Bukhave Tvorup Sørensen på tlf.: 7283 6081, eller ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Sådan søger du:
Vi vil bede dig om at søge stillingen via at klikke på linket ”søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgningen, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden dokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 24. januar 2020.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 06, 2020.
Tiltrædelse den 1. marts 2020.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

24.01.2020

Indrykningsdato

10.01.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent