Hæren 06

IT- supporterelever til Den Kongelige Livgarde, Høvelte Kaserne


IT- supporterelever til Den Kongelige Livgarde

IT afdelingen ved Den Kongelige Livgarde, Høvelte Kaserne, har brug for 3 dygtige elever. En elev den 1. februar 2020, og to elever den 01. maj 2020. Så er du kendt blandt venner som en ”IT-nørd”, og kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig IT- supporteruddannelse? Er det nu du skal til tasterne og søge.
Om os
Som mange andre organisationer er forsvaret afhængig af, at IT fungerer. Som IT- supporter bliver det din opgave at opbygge, konfigurere og vedligeholde pc’er, servere og netværk. Du kommer til at installere og konfigurere operativsystemer og applikationer. Dine kollegaer vil trække på dig for at få instruktion i brug af hardware og software.

Vi er i alt 5 medarbejdere. Vores primære opgave er at levere kommunikations- og informationssystemløsninger til Den Kongelige Livgarde, såvel under øvelser som i internationale indsættelser.
Om stillingen
Uddannelsen varer ca. 2 år - alt efter dine kvalifikationer, og uddannelsen kombinerer den praktiske del ved værkstedet med skoleperioder på nærmeste tekniske skole. Du er i lære som IT-supporter og vil under uddannelsesforløbet tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder relevant for uddannelsen.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangseksamen, eller tilsvarende, og som minimum har gennemført grundforløb inden for strøm, styring og it med tilfredsstillende resultat. Du behersker engelsk i tale og skrift.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført hærens basisuddannelse (værnepligten) eller tilsvarende.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale. Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 12.968,42 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 19.510,67 kr. pr. måned. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Leder/IT Gerth Sloth Berthelsen på 4111 3301, eller ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via at klikke på linket ”søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgningen, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden dokumentation. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2019.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50, 2019.
Tiltrædelse den 1. februar 2020, og 1. maj 2020.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Livgardens Kaserne

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Hæren

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

28.11.2019

Indrykningsdato

31.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent