Civil karriere 3

Kontorelever til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen


Kontorelever til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Drømmer du om en spændende kontoruddannelse, hvor du selv kan være med til at sætte målet? Ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup har vi brug for fem nye kontorelever pr. 15. august 2019, der ønsker en uddannelse med mange spændende udfordringer.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en styrelse under Forsvarsministeriet, der overordnet set indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle Forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe og fly til gummistøvler og sports-BH’er. I vores organisation vil du opleve stor mangfoldighed, men også et godt sammenhold da alles funktion er nødvendig for at kunne levere et godt produkt til vores kunder.
Styrelsen består af ca. 850 engagerede medarbejdere, og du vil derfor komme til at arbejde i en stor organisation og få en bred kontaktflade.
Om stillingen
Som kontorelev i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen vil du få en alsidig administrativ uddannelse, hvor der er mulighed for at styrke både faglige samt personlige kompetencer. Derudover vil du også i høj grad have mulighed for at påvirke dine opgaver ud fra dine kompetencer og dit engagement.
Du vil i løbet af din elevtid være tilknyttet tre-fire forskellige afdelinger, hvor du vil få et indblik i de arbejdsprocesser og opgaver, der kan være i en afdeling.
Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at bidrage aktivt for at blive en del af vores elevgruppe. Udover mulighed for sparring, bruger vi også elevgruppen til at udvikle vores elever fagligt i form af elevmøder. På disse møder er det eleverne selv, der planlægger indholdet og faciliterer mødet.

Arbejdsopgaverne kan være følgende:

• Små projektopgaver
• Planlægning og styring af arrangementer
• Personaleadministration
• Administration i forbindelse med anskaffelse, vedligeholdelse og sanering af materiel
• Mødeleder for vores elevmøder
• Journalisering


Under elevtiden kommer du på en studietur til Bruxelles.
Der kan også være mulighed for rejseaktivitet til vores lokationer rundt i landet.
Om dig
Vi forventer, at du er åben og imødekommende. Du har lyst til at arbejde i en stor organisation, hvor du vil komme i kontakt med mange forskellige kollegaer. Du er mødestabil og brænder for en hverdag, hvor der både er varierende samt rutinemæssige opgaver, der skal løses. Du er servicemindet og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs med bedst mulige resultat. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig opsøgende i forhold til at indhente viden, så du sikrer, at dine opgaver bliver løst på bedst mulig vis. Derudover bliver du motiveret af at indgå i en større elevgruppe, og det er naturligt for dig at bidrage og tage initiativer, der sikrer et godt sammenhold og elevnetværk hos os.

Vi forventer, at du har bestået HG2*, HGS*, HGV*, HHX eller en gymnasial uddannelse som STX, HTX, HF eller tilsvarende, og efterfølgende gennemført et kort grundforløb.
Er du over 25 år og har bestået HGS, bedes du vedlægge en uddannelsesplan (realkompetencevurdering, RKV) fra en erhvervsskole. Er du i tvivl om kravene bedes du kontakte en erhvervsskole.
*Inkl. Studieår.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale imellem Finansministeriet og HK/STAT.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Lønnen er afhængig af din alder, og udgør efter endt grundforløb for dig som er under 18 år, det første år 10.860,42 kr. pr. måned. Er du over 18 år, vil lønnen det første år være 13.619,67 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 19.959,75 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele elevtiden.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse, til at søge stillingen.

Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marika Landgren på 7281 5993 eller Dorte Eibye på 7281 5981. Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-sagsbehandler Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk

Sådan søger du
Hvis du er interesseret, skal du søge stillingen via nedenstående link, og du bedes vedhæfte relevante dokumenter til din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 16. februar 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.

Tiltrædelse 15. august 2018.

FMI
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 7 mia. kr. af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

16.02.2019

Indrykningsdato

16.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent