Fortsæt til indhold

Vil du være Astronaut?

I Flyvevåbnet kan du blive en del af rumforskningen

Rækker dine pilotdrømme ud blandt stjernerne? Og vidste du, at Det Europæiske Rumfartsagentur, ESA, anerkender uddannelsen som testpilot i Flyvevåbnet som direkte indgang til at blive astronaut? Har du en naturvidenskabelig kandidat er en pilotuddannelse en skærpelse af din profil som astronaut.

Med luftrummet som dagligt element er det naturligt, at Flyvevåbnet tillige interesserer sig for muligheder i rummet. Derfor er Flyvevåbnet én af over 30 partnere i ”Space Exploration Danmark” - et offentligt-privat partnerskab til fremme af dansk bemandet og ubemandet udforskning af rummet.
Flyvevåbnet bidrager til partnerskabet med viden om luftoperationer, anvendt teknologi, high performance træning og sammenspil mellem menneske og maskine. Tilsvarende får Flyvevåbnet viden om uddannelse, fysiologi og teknologi.   

En ansættelse i Flyvevåbnet kan derfor blive dit springbræt til at arbejde videre i denne spændende dimension.

Besøg Uddannelses- og Forskningsministeriet for mere information om Partnerskabet Space Exploration Danmark