Indkøbselev til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Varde
Vi søger en indkøbselev, der ønsker en uddannelse med mange spændende opgaver.
Vi består af ca. 2.500 engagerede medarbejdere fordelt over hele landet. Du vil opleve stor mangfoldighed med godt sammenhold, da alles funktion er nødvendig for at kunne levere et godt produkt til vores kunder. Vi skiller os ud fra andre arbejdspladser ved, at hverdagen hos os har et militært islæt med uniformerede kollegaer og militære traditioner såsom mærke- og flagdage.
Arbejdsmiljøet er entusiastisk og fagligt udviklende. Derudover har vi stor fokus på trivsel, både hos den enkelte, men også i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse som helhed. Vi har plads til grin og højt humør. Vi sætter dog vores kunder i fokus, og prioriterer vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service.
Du vil i løbet af din elevtid få et indblik i de arbejdsprocesser og opgaver der er i indkøbsafdelingen.
Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at bidrage aktivt for at blive en del af vores elevgruppe. Ud over mulighed for sparring, bruger vi også elevgruppen til at udvikle vores elever fagligt i form af elevmøder.
Du vil komme til at deltage i besøg ved værksteder, kaserner og depoter i hele landet.
Da indkøb ofte foregår med internationale leverandører er det vigtigt, at du kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Du motiveres af mange forskellige typer opgaver og opsøger viden, for at kunne løse opgaverne på bedst mulige måde.
At indgå i en større elevgruppe er noget for dig, og det er betydeligt at bidrage og tage initiativer, der sikrer et godt sammenhold og elevnetværk.
Du har bestået/består et af følgende:
• EUD eller EUX med fagretning handel
• Gymnasial uddannelse som STX, HTX, HF Studenter- eller Hf-eksamen suppleret med 5 ugers EUS. Alternativt har en logistikøkonom uddannelse.
Er du over 25 år, bedes du vedlægge realkompetencevurdering, RKV, fra en erhvervsskole eller tage dem med til en eventuel samtale. Er du i tvivl om kravene, bedes du kontakte en erhvervsskole.
Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 12.078,45 kr. pr. måned. Er du 25 år vil lønnen være 22.026,10 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Didi Sandvang Nielsen på 2096 4554.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.
Søg stillingen online
Søg stillingen ved blot at klikke på linket og vedhæfte din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.
Realkompetencebevis for 25-årige
Er du 25 år? Husk at medsende dit realkompetencebevis. Hvis du ikke allerede har fået vurderet dine færdigheder, kan dette klares på en skole, der tilbyder uddannelsen. Hvis tiden er knap, kan du tage det med til en eventuel samtale, eller skolen kan udarbejde det til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer vores evne til at løse opgaverne bedre. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist og proces
• Ansøgningsfrist: 15. maj 2024.
• Vi afholder samtaler efter ansøgningsfrist.
• Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. september 2024.
Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup. Du kan læse om Forsvaret og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på www.forsvaret.dk og www.fmi.dk eller find os på IG: @fmi_dk
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk