Timeansatte psykologer til Forsvarets Selektionssektion
Du bliver en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab med flere end 30 psykologer og derudover kolleger med flere andre fagligheder.
Vi er cirka 45 fastansatte medarbejdere fordelt på fire faglige teams med psykologer, læger, sygeplejersker, kontorassistenter og militære medarbejdere. Derudover har vi tilknyttet ca. 30 timelønnede medarbejdere fordelt på psykologer, læger og prøveledere. Vi er anerkendt for at være et af landets bedste steder, som arbejder med personvurdering.
Vi varetager afprøvning og udvælgelse til mere end 40 uddannelser inden for Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Psykologerne bidrager derudover med personvurderinger af ansøgere til chefstillinger inden for Forsvarsministeriets område og deltager i udredningen og vurderingen af militære chefer, som skal udnævnes til højere niveau.
En af vores vigtigste opgaver er at være den første forebyggende indsats i forhold til at undgå psykiske efterreaktioner som følge af udsendelse i fredsskabende og fredsbevarende missioner. Derudover skal vi være med til at sikre det rette match mellem person og funktion.
Vi lægger vægt på personlige kvaliteter som samarbejdsvilje, åbenhed, faglighed og initiativ. Desuden lægger vi meget stor vægt på fleksibilitet og omstillingsparathed, da der løbende sker ændringer i afprøvningstidspunkter og udvælgelsesopgaver.
Arbejdet stiller krav om et vist tempo, fordi arbejdet skal afsluttes inden for en given tidsramme. Derudover stilles der krav om gode skriftlige formuleringsevner. Du vil gennemgå en oplæringsperiode, hvor du vil blive indført i det konkrete arbejde. Et interview med forberedelse og afrapportering er typisk normeret til to timer.
Nogle interviews foretages telefonisk, og disse kan placeres relativt fleksibelt, dog inden for en vis tidsfrist, normalt tre-fem dage. Ved fremmødeinterview vil der typisk være tre-fire interviews på en dag. Vi forventer, at du kan stille dig til rådighed i gennemsnit 1-2 gange ugentligt afhængigt af det aktuelle behov, hvilket selvfølgelig bliver planlagt i koordination med den enkelte psykolog. Der vil forekomme weekendarbejde, og det vil være en forudsætning for ansættelsen, at du i et vist omfang kan stille dig til rådighed i de perioder. Derudover har vi især travlt i forårsperioden. Vi holder fire faglige heldagsmøder om året i København, hvor alle psykologer samles.
Der vil være introduktionsdage på Nyholm i København den 7., 8. og 9. august 2024, hvor det forventes, at du kan deltage. Vi vil hurtigst muligt efter eventuel ansættelse ligge en plan for oplærings- og arbejdsdage i efteråret 2024.
Du ansættes på en tilknytningsaftale og aflønningen finder sted på timelønsbasis i henhold til ovenstående aftaler. Timelønnen er pt. 594,05 kr. plus 12,5 % feriepenge. Under oplæring, introduktion, ved møder og kurser er timelønnen pt. 258,28 kr. plus 12,5 % feriepenge.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om arbejdets indhold og vilkår kan du få ved at henvende dig til ledende psykolog Line-Louise Petersen på tlf. 3266 5474. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.
Ansøgningsfrist er den 5. maj 2024. Vi afholder samtaler den 14., 15. og 16. maj 2024 på Nyholm i København. Notér gerne i ansøgningen hvilke af disse dage, du vil kunne komme til samtale. Forinden og i forbindelse med samtalen vil du skulle gennemføre enkelte af vores tests.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.