Rådighedsstillinger - Seniorsergenter til reserven ved Gardehusarregimentet
Og kunne du tænke dig at bidrage til driften af Gardehusarregimentet og samtidig være en
del af et professionelt fællesskab omkring regimentet?
I så fald skal hermed lyde en opfordring til dig om at søge en stilling som seniorsergent af reserven.
På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke og V Uddannelsesbataljon, som uddanner værnepligtige og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige.
På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Vi tror på, at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder, faglige skel og ikke mindst en sikker fælles arbejdsplads optimerer løsningen af vores opgaver. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
GHR tilbyder reservisterne mulighed for relevant tjeneste og uddannelse med henblik på at opbygge og vedligeholde den enkeltes nødvendige færdigheder, så reserven til enhver tid kan støtte GHR enheder.
Hvis du vurderes egnet til ansættelse, vil der på baggrund af din tidligere tjeneste samt dine færdigheder og kvalifikationer blive taget stilling til, hvilken funktion du matcher bedst. Herefter tilbydes du ansættelse i den givne reservestilling.
Følgende stillinger ønskes besat:
- Informationsbefalingsmand til ledelseselementet.
- Sagsbehandler til personelforvaltningen.
- Stabsbefalingsmand til S3/S5.
Derudover ønsker vi at bruge dine færdigheder bredt i den daglige opgaveløsning - og arbejder for at opkvalificere dine kvalifikationer til at ruste dig i dybden. Dette er en faktisk følge af, at kvaliteten af GSE opgaveløsning bliver direkte omsat i driftskvalitet for regimentet.
Der kommer regelmæssigt tilbud om kurser og uddannelser, nationalt og internationalt, relevant for den funktion man bestrider, som reservister kan søge og indstilles til.
Du har som minimum virket som befalingsmand i enten HBU, HRU eller SRS ved en infanteri- eller en opklaringsenhed i Hæren.
Det er ønskeligt, at du har været udsendt for Forsvaret.
Du er effektiv til at sætte dig ind i nye sagsområder, behandle problemstillinger og ikke mindst bringe nye ideer i spil.
Du har interesse for den operative tjeneste, herunder uddannelse/udvikling af de bedste soldater og ønsker, at deltage i udviklingen og løsningen af regimentets opgaver.
Du har administrative færdigheder enten fra det civile liv eller fra din tid i Forsvaret.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.
Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte major Lasse Kim Galsgaard-Olsen på telefon 30 36 50 35 eller mail: GHR-STCH@mil.dk, eller seniorsergent Arne Joachim Damsgaard Olsen på telefon 40 21 83 87 eller mail: GHR-S1-11A@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.
Ansøgningsfristen er den 31. december 2024. Der gennemføres samtaler og ansættelser løbende i perioden.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
Vi i Forsvarsministeriets organisation anser mangfoldighed for at være en nøglefaktor for optimal opgaveløsning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.