Fortsæt til indhold

Det vi passer på, er det hele værd

En mangfoldig arbejdsplads

Forsvaret er til stede i hele Danmark og ude i verden. Og vi ønsker at repræsentere det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi aktivt på at appellere bredt uafhængigt af kønsidentitet, alder, etnicitet, tro, seksuel orientering og handicap mv.

Forskellige kompetencer. Et samlet forsvar

Forsvaret har brug for forskellige kompetencer og fagligheder for at passe på Danmark. Vi ser på dit potentiale, hvad du ønsker at bidrage med og arbejder aktivt på, at henvende os til alle der kan og vil. Det er et mål for os, at have en mangfoldig arbejdsplads, hvor diversiteten i medarbejdersammensætningen bidrager til en bedre opgaveløsning.  Vi ønsker at være et inklusivt forsvar, hvor trivsel og arbejdsglæde for alle medarbejdere er i fokus, og det er et mål for os, at du oplever en udvikling både fagligt og personligt.

CH FPS Janni Torp Kjærgaard

Forsvaret skal være en moderne og attraktiv arbejdsplads, som afspejler det samfund, vi er en del af. Derfor skal der være plads til alle, som kan og vil.

Janni Torp Kjærgaard, Direktør, Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Vi har plads til dig

Der er mange måder man kan blive en del af forsvaret. Nogle går direkte fra universitetet til at mestre luftrummet i et kontroltårn. Nogle kommer med 25 års arbejdserfaring som psykolog, og andre kommer direkte fra erhvervsskolen.  Vi kan åbne en verden af muligheder for dig i forsvaret Hvor vi sammen bidrager til et trygt Danmark.

Bliv klogere på hverdagen i Forsvaret

Forsvaret har mere end 22.000 ansatte fordelt i hele Danmark og uden for landets grænser. Nogle bærer hver dag uniform, mens andre går i hverdagstøj. Vi har over 13.000 frivillige, der træder til, når der er behov og mere end 50 forskellige uddannelser. Om man er i den skarpe ende eller sidder bag et tastatur, er det fælles for os alle, at vi er med til at passe på Danmark.

Her kan du lære mere om dem, der arbejder og studerer i forsvaret.

LÆR OS AT KENDE